(Foto: Facebook)
Simon Andersen fra Radio24syv skriver om en sag, der omfatter daværende bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus Jørgen Ejbøl, på sin Facebook profil:
"I september 2011 opdager professor, dr. med. og overlæge Robert Gniadecki fra Bispebjerg Hospital i København alvorlige fejl og mulig snyd i en ph.d-afhandling, skrevet af en ung kvindelig læge.
Den pågældende læge er meget nær ven og - de facto - plejedatter af Danmarks mest betydningsfulde mediemand, daværende bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, Jørgen Ejbøl.
Ejbøl engagerer sig i sagen. Han er vred. Han forlanger, at hendes ph.d.-arbejde skal fortsætte.
Ejbøl kontakter hospitalets ledelse.
Hospitalets vicedirektør skriver i et notat, at hun har haft en “meget ubehagelig samtale”, hvor Jørgen Ejbøl siger, at han - der har afgørende indflydelse på flere dagblade - “ikke vil være sen til at involvere pressen.”
”Jørgen Ejbøl undlod ikke at orientere mig om sin position i JP/Politikens Hus, og at han ville bruge denne position til at få sagen i pressen, hvis han mente det var nødvendigt,” siger den daværende vicedirektør, forskningsleder, overlæge, dr.med. Ane Friis Bendix torsdag til Radio24syv.
Og så en dag:
Journalist Morten Pihl fra Jyllands-Posten henvender sig til Bispebjerg Hospital. Respekteret og frygtet i lægekredse for sine afsløringer af kritisable forhold på hospitaler.
Først søger journalist Morten Pihl fra Jyllands-Posten aktindsigt i den pågældende professors forskningskonti. Hospitalet undrer sig. Hvorfor lige hans? Pihl finder ikke noget. Senere beder Morten Pihl hospitalet svare på, hvorvidt professoren har “knust” den unge læge og forsøgt “at holde hånden over” professor Gniadecki.
Professor Robert Gniadecki søger beskyttelse som whistleblower. Han beder hospitalet overtage kontakten til Morten Pihl for at få optimal “beskyttelse mod chikane og tendentiøs omtale.”
Vicedirektøren på Bispebjerg Hospital skriver i et notat, at det “givetvis” er Ejbøl, “der har sat Morten Pihl på sagen nu. Ingen tvivl om at de går efter at få Robert Gniadecki fyret.”
Morten Pihl vil ikke sige, hvorvidt han af Ejbøl - uden om Jyllands-Postens chefredaktion - blev sat på sagen.
Jørgen Ejbøl siger, at det er “min pligt og ret at give tip til redaktioner.”
Jyllands-Posten vil ikke forklare, hvorfor avisen først - og hurtigt - når frem til, at det ikke er en sag, der bør dækkes. Og bagefter igen, efter ønske fra Jørgen Ejbøl, sætter Morten Pihl på opgaven.
Pihl selv siger, at han blot forfulgte et tip. Og intet anede om, at Jørgen Ejbøl personligt havde engageret sig på lægens side overfor hospitalet.
Radio24syv Morgen torsdag. Kristoffer Eriksen har historien.
(Her mail fra professor Robert Gniadecki til direktøren for Bispebjerg Hospital. Navnet på lægen er streget ud.)"
*
Flere journalister kommenterer efterfølgende i tråden til Simon Andersens Facebook opslag.
Journalist Matias Benedict Seidelin skriver:
"Lige inden alt går helt amok. Du glemmer at fortælle at Jyllands-Posten lagde historien ned. Det hører med til billedet, og jeg synes ærlig talt, at det er en smule langt ude, at du undlader at oplyse dine læsere og lyttere om det."
Chefredaktør for Jyllands-Posten - Jacob Nybroe - skriver følgende:
"Morten Pihl er en af Danmarks dygtigste og mest hæderlige journalister, som vi på Jyllands-Posten har den dybeste tillid til. Morten har - som avisens journalister gør hver eneste dag - researchet et tip. Og han har - som det sker dagligt på alle landets medier, muligvis engang imellem også på Radio 24/7 - lagt sagen ned, da vurderingen var, at der ikke var en klar historie, der gjorde læserne klogere. Avisen har altså aldrig viderebragte een eneste linje om den pågældende sag, hvorfor det er endog meget vanskeligt at se, hvordan Morten skulle kunne have forbrudt sig mod noget som helst.
Vi kommenterer ikke på kilden til et givent tip. Fordi vi hylder kildebeskyttelsen som en helt ukrænkelig størrelse. Men uanset hvorfra tippet kom, så har Morten dokumenteret sin grundighed og integritet. Igen. Til gengæld er Simons udeladelser stærkt angribelige."
Journalist Lars Nørgaard Pedersen skriver i en kommentar til Simon Andersens postering:
"Kære Simon.
- Jeg var ikke bekendt med Ejbøls mail før sent i forløbet, hvorefter vi lægger sagen ned. Jeg fik et møde med Robert Gniadecki, hvorefter det står mig klart, at der ikke er den klarhed, der er nødvendig for at skrive om sagen. Ejbøls mail indgår i den samlede vurdering, siger Morten Pihl i dag til Radio24syv.
Især den sidste linje rokker efter min opfattelse ved din fremstilling her på siden. Ejbøls personlige aktier spiller således en direkte betydning for, at Morten Pihl og JP IKKE går ind i sagen. Det er da væsentligt. Kombineret med Pierre Collignons udlægning af forløbet og det helt afgørende forhold, at JP aldrig publicerer en sætning, samt at der faktisk kunne ligge en reel historie i, at et hospital uretmæssigt havde bremset en ph.d.-studerende, efterlades man i dag med et noget andet indtryk af MPs rolle i sagen.
Så i al venlighed: Selv om Facebooken er et privat forum, kan du måske tænke over, at du som nyhedschef med en åben profil i høj grad er med til at frame en historie og de involverede personers rolle, når du så detaljeret udlægger næste dags nyhed (det halve af Københavns journalister sad formentlig og læste med i nat
☺). Især når det handler om personangreb – uanset om det omfatter kolleger eller andre kilder. Jeg har i øvrigt stor respekt for de mange stærke nyheder, der vælter ud fra 24syv, ved du nok.
Bh Lars – (som har arbejdet på JP og haft den store fornøjelse at sidde i gruppe med Morten (Morten Pihl, red.))."
**
På sin Facebook profil kommenterer journalist Pierre Collignon Simon Andersens opslag:
"Som tidligere journalistisk chefredaktør på Jyllands-Posten vil jeg naturligvis ikke kommentere interne processer fra min tid på avisen, men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at forklare nogle journalistiske dispositioner, som jeg var med til at træffe.
Et sådant tilfælde er denne historie, som Radio 24syv bringer i dag: http://www.radio24syv.dk/…/ejboel-under-anklage-for-at-mis…/
Her udsættes en tidligere kollega i mine øjne for en urimelig mistænkeliggørelse.
Morten Pihl er en journalist, hvis kompetence, etik og dømmekraft, jeg har dyb respekt for, og det er vigtigt for mig at komme igennem med det budskab, at han i denne sag alene har gjort det, som journalister hele tiden gør – han har researchet.
Har Morten stillet kontante spørgsmål undervejs? Det har han nok. Men har han publiceret noget? Nej, og det var der gode grunde til.
Når man vurderer en journalists research-spørgsmål, som Radio 24syv lægger op til, må man forstå sammenhængen, som journalisten arbejder i.
Morten Pihl undersøgte et tip om, at en ung forsker på Bispebjerg var blevet udsat for urimelig behandling i forbindelse med arbejdet på en ph.d.-afhandling. Striden om den unge forskers arbejde var endt i Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed (UVVU), hvor en afgørelse var faldet.
I dag fremlægger Radio 24syv en række oplysninger om, at Jørgen Ejbøl, formand for Jyllands-Posten fond, spillede en aktiv rolle i striden mellem Bispebjerg og den unge ph.d.-studerende, men disse oplysninger havde vi ikke dengang på Jyllands-Postens redaktion.
På den måde gik Morten Pihl ind i sin research med åbent sind og kritisk sans – men uden at kende det fulde billede. Den situation kender alle journalister. Når man indleder research på en sag, er det som at gå ind i et mørkt rum med en lommelygte. Man må arbejde sig frem for at blive klogere.
Morten fremskaffede afgørelsen i UVVU, og da han havde fået talt med både forskeren, hendes vejleder og hospitalets ledelse, konkluderede vi, at der hverken kunne dokumenteres magtmisbrug eller urimelig behandling fra ledelsens side på Bispebjerg. Derfor besluttede vi at indstille researchen og lægge historien ned.
Det var først sidst i forløbet, at Morten fik en oplysning om, at Jørgen Ejbøl havde engageret sig i sagen, bl.a. ved at sende en mail til Bispebjerg Hospital. Det kom frem, da Morten fik et interview med professor Robert Gniadecki på Bispebjerg.
Som Morten har forklaret 24syv:
”Jeg var ikke bekendt med Ejbøls mail før sent i forløbet, hvorefter vi lægger sagen ned. Jeg fik et møde med Robert Gniadecki, hvorefter det står mig klart, at der ikke er den klarhed, der er nødvendig for at skrive om sagen. Ejbøls mail indgår i den samlede vurdering.”
Jeg mener, at vi traf den rigtige afgørelse i denne sag.
Vi slog fast, at tesen om en urimelig behandling af den unge forsker ikke kunne dokumenteres, og at der derfor under alle omstændigheder ikke kunne køre nogen historie i den retning.
At vi nu også vidste, at Ejbøl havde sendt en mail til Bispebjerg Hospital i sagen, gjorde os naturligvis opmærksomme på, om vores habilitet og uafhængighed kunne angribes, så det bekræftede os bare i konklusionen. Hvis vi havde ageret anderledes, kunne man have kritiseret Jyllands-Posten for at lade sig lede af andet end objektive journalistiske kriterier i vurderingen af sagen.
I 24syv refereres personale på Bispebjerg i dag for at have fået et indtryk af, at Ejbøl truede dem med at ”hænge dem ud i pressen”. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men i lyset af disse udtalelser kan man kun glæde sig over, at Jyllands-Posten håndterede sagen så professionelt."
Simon Andersen kommenterer Pierre Collignons opslag:
"Tak for update, Pierre. Du kunne måske supplerende svare på, hvorfor Jyllands-Posten, efter det oplyste efter ønske fra Jørgen Ejbøl, genoptager researchen i sagen og herunder kontant henvender sig til Bispebjerg Hospital, EFTER at historien én gang eftertrykkeligt er lagt død? Christina Agger kan måske også hjælpe?"
***
Læs også
Bad Santa 2016 (Happy Allahmas)