Maleri af Maria Lassnig. Aktuel på Kunsten i Aalborg.
Fredag 18. november 2016 fra klokken 17:00 til 21:00 ferniserer Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg, en udstilling med den afdøde østrigske maler Maria Lassnig. Om arrangementet skriver Kunsten på Facebook:
"Kom med til årets sidste udstillingsåbning, når vi på Kunsten åbner udstilling 'Maria Lassnig – At male med kroppen'.
Mød journalist og forfatter, Abdel Aziz Mahmoud, der holder tale inden udstillingen åbner. Derudover har vi inviteret den legendariske DJ, Kenneth Bager, som spiller i museets forhal fra kl. 16:30 til 20:00.
For at markere årets sidste åbning lidt ekstra inviterer Café Aalto på en eksklusiv udstillingsmenu. Vores dygtige kok har sammensat en forrygende 3-retters menu, som du kun kan få denne aften til 300 kr. Der er et stærkt begrænset antal pladser, så skynd dig at bestille bord på kunsten.dk/lassnigåbning.
Medlemmer af Klub Kunsten+Utzon har gratis adgang til åbningen. Adgang ellers med alm. entré.
Program for udstillingsåbningen fredag d. 18. november kl. 17.00
- Velkomst ved Gitte Ørskou, direktør, Kunsten
- Tale af Abdel Aziz Mahmoud, journalist og forfatter
- Kl. 18.30: Café Aalto er åben - husk at resevere din plads!
Efter talerne serveres et glas vin i forhallen, og du kan opleve udstillingen i Centralsalen."
Læs også
Uwe Max Jensen anklaget for blufærdighedskrænkelse efter happening på Kunsten; enkelte menes at have set kunstnerens tissemand
Uwe Max Jensen melder Lars Ulrich Tarp Hansen fra Kunsten til politiet
Kurt Westergaard kræver 100.000 kroner af billedkunstner på grund af Muhammed-malerier