Vindenes Tårn inden branden. (Foto: Lars Vilks)
Den svenske kunstner Lars Vilks 's hovedværk på Kullen 's kyst - monumentalskulpturen Nimis, der er lavet af drivtømmer og træstykker, som kunstneren har banket sammen igennem en årrække - er blevet forsøgt nedbrændt.
Ifølge Vilks er det kun en del af skulpturen, der er blevet ødelagt af branden. Nimis er cirka 150 meter langt og op til 15 meter højt. Værket er lavet af omkring 75 ton drivtømmer og træ, som den svenske kunstner har samlet siden 1980. Nimis består af flere navngivne dele heraf flere tårne, og det er Vindarnas torn - Vindenes Tårn - der er brændt ned.
Lars Vilks kalder selv brandattentatet for "en lidt brutal form for kunstkritik".
Det er tredje gang, at Nimis bliver forsøgt nedbrændt. Værket er også tidligere blevet udsat for hærværk med motorsav. Hver gang har Lars Vilks genopbygget værket. Noget, der imidlertid er besværliggjort i øjeblikket, da Vilks siden terrorangrebet på Krudttønden i februar 2015, hvor Lars Vilks var det egentlige mål, har levet under jorden på skiftende adresser.
Læs også
Lars Vilks Komiteen udvider med tre medlemmer
Meget mere om Nimis her:
Lars Vilks: At krænke et naturreservat betyder for mange svenskere hvad rundkørselhunden betyder for muslimer. Deraf al balladen om Nimis.
Man forhandler ikke med et maskingevær - en bog om Lars Vilks - kan købes her.