Men ytringsfrihedens historie i Danmark. En bog af Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt.
I modsætning til de kedelige akademikere Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt kan jeg godt rose folk, jeg ikke er politisk enig med. At skrive en bog på næsten 1100 sider om ytringsfrihedens historie i Danmark er en præstation, der bliver stående. MEN (bogens titel, red.) vil blive stående som et referenceværk, hvad angår ytringsfrihedens historie i Danmark, i mange år, og så meget mere uheldigt er det selvsagt, at Mchangama og Stjernfelt bevidst har udeladt Lars Vilks Komiteen fra deres fortælling.
Dette træk har allerede været problematiseret af Katrine Winkel Holm og Helle Merete Brix, som blev afvist af Jacob Mchangama med en vanligt arrogant kommentar, der tilskrev Holm og Brix's kritik deres forsmåede egoer. Det er imidlertid en slap tilbagevisning af kritikken fra Mchangamas side, da udeladelsen af Lars Vilks Komiteen skæmmer et værk, der vil fremstå så faktuelt som muligt, og derfor er det helt oplagt at skrive, hvem mødearrangøren var.
Bortset fra det har Mchangama ret i, at det handler om forsmåede egoer, men det er ikke Holm og Brix's egoer, der er tale om. Det er derimod Mchangama og Stjernfelts egoer, der har afstedkommet udeladelsen af Lars Vilks Komiteen. De to herrer har simpelthen ikke kunnet få det over deres pen at nævne en ytringsfrihedsorganisation, der er i direkte konkurrence med deres eget netværk Fri Debat.
På samme måde anskuer jeg fraværet af omtale af Dan Park i bogen. Dan Park udstillingen i Danmark blev bremset ved en blanding af hærværk og trusler - Kristian von Hornsleth 's galleri blev smadret, og Hornsleth blev truet på livet (trusselmageren blev senere pågrebet og dømt) - så hvad Park udstillingen angår, var vi vidne til et eksempel på voldsmandens veto, som Mchangama og Stjernfelt ellers bruger en del tid på i MEN.
Forløbet endte i øvrigt med, at også Radio24syv trak sig fra Dan Park udstillingen, da radiostationen fik kolde fødder. I stedet gennemførte Trykkefrihedsselskabet udstillingen, mens Fri Debat sprang i målet. Senere forsøgte Fri Debat at kapre udstillingen efter et uskønt forløb, men det blev ikke til noget. Hvorfor Trykkefrihedsselskabet kom til at stå tilbage som ytringsfrihedens konkrete forsvarer, mens Fri Debat blev til grin. På den baggrund forstår man godt, at der ikke blev plads til Dan Park i Mchangama og Stjernfelts bog.
Jeg kommer til at skrive en del mere om MEN, men jeg vil gøre det efter en grundig gennemlæsning af bogen.
Se også
Blokeret af Jacob Mchangama efter Facebook satire
Vindarnas tårn / Vindenes tårn (Everything That Rises Must Converge - Homage to Lars Vilks)