Casper Gronemann er tidligere journalist på Radio24syv og nuværende indsparker på Berlingske. Han har skrevet en længere Facebook opdatering, hvor han angriber Dansk Folkeparti, Hizb ut-Tahrir, Islamisk Trossamfund, Trykkefrihedsselskabet, PET og regeringen for hykleri, fordi de efter Gronemanns opfattelse er selektive i deres forsvar af ytringsfriheden. Opslaget er skrevet på baggrund af kritikken af islamisten Junes Kock 's arbejde med Sundhedsplatformen. Gronemann finder åbenbart ikke denne kritik legitim.
Berlingske har desuden tilknyttet advokatfuldmægtig og SF'er Leif Donbæk som blogger. Leif Donbæk blogger på Berlingske sammen med Nanna Bonde fra SF Ungdom under navnet Frihedssocialisterne. Donbæk skrev først et længere forsvar for Junes Kocks rettigheder på Facebook. Det blev siden udviklet til en blogpostering på Berlingske under rubrikken Må man mene dumme ting og være ansat i det offentlige? Siden blev Leif Donbæk inviteret i Radio24syv, hvor han forsvarede sit synspunkt og Junes Kock.
Det interessante ved Casper Gronemann og Leif Donbæk er, at de begge bruger deres platforme på Facebook og Berlingske til at forsvare islamisten Junes Kock. Leif Donbæk skriver mandag aften følgende statusopdatering på sin Facebook profil: Jeg ved ikke med jer, men jeg er ved at være klar til at 2016 slutter. Mens Casper Gronemann har gemt sin Facebook omtale af terrorangrebene i Berlin og Ankara langt nede i en statusopdatering.
Vi har nu nået et punkt, hvor forsvaret af en islamists rettigheder er vigtigere for personer, der ønsker at profilere sig offentligt, end afstandtagen fra terror.
Det er ikke kun væsentligt, hvad debattører skriver. Det er også væsentligt, hvad de udelader eller nedprioriterer.
UPDATE
Casper Gronemann skriver følgende i en 12 timer gammel statusopdatering på Facebook:
"Jeg havde min gode højskolelærerven Jens Horstmann og hans skarpe politik-hold fra Rødding Højskole på besøg forleden til en snak om populisme og Trump og Brexit og sådan. Og én ting ved samtalen ramte mig sgu'.
Jeg spurgte de her helt unge mennesker, hvor mange af dem som troede, at vi kunne se krige/borgerkrige i vesten indenfor en 30-50 årig periode. Næsten alle hænder røg i vejret.
Jeg ved godt, at mørke skyer er trukket vestpå de seneste par år, men som barn af 90'ernes jubeloptimisme var det helt uvirkeligt at så stærk pessimisme hos så unge mennesker. Teenagere! Havde man spurgt mit eget højskolehold i 2008 havde der næppe været én eneste, der havde rakt hånden op. At forudse væbnede konflikter i vesten på det tidspunkt, som ung studerende, havde været udtryk for et fuldkommen latterligt sortsind.
Det er ikke mange år siden, at man kunne finde selv socialdemokratiske græsrødder, der mente, at det var overflødigt for EU-lande at have et forsvar. Så vante var vi blevet til freden.
I dag har vi så det her billede. Ruslands ambassadør i Tyrkiet, og hans morder bag ham. Samme aften som en lastbil i følge AFP dræber adskillige mennesker og sårer mere end 50 til et julemarked i Berling. Som punktum på et år fuld af politiske nedsmeltninger, terror og sabelraslen.
2016 har efterladt sådan en vag uro i mig. Ikke angst eller noget, bare sådan en følelse af, at den sidste ret af 90'ernes moderagtige tryghedsfølelse nu endegyldigt er borte."
(Jeg så i første omgang ikke Gronemanns kommentar om Ankara og Berlin, da den først kommer frem, hvis man klikker på "læs mere" - beklager fejlen)
*
Leif Donbæk kommenterer på Facebook denne postering således:
"Det kunne også hænde at jeg (I) afventer nogen reel viden, (II) iøvrigt ikke havde den store tid til facebook i går aftes, (III) lige pt. er på det arbejde der betaler min løn, og hvor jeg i øvrigt normalt fakturerer for min opmærksomhed.
Hvis du betaler en times arbejde, til min vanlige timepris, så skal jeg gerne tage en time ud af min arbejdsdag og skrive noget."
Se også
Ingen jul på Nørrebro
Jacob Mchangama er selektiv i sit forsvar af ytringsfriheden; fordømmer ikke politisk vold mod leder af Danskernes Parti