Tegning af Bob Katzenelson. Offentliggjort på tegnerens Facebook profil.
Bob Katzenelson - tegner på Berlingske (og en af de 12 Muhammedtegnere) - skriver på sin Facebook profil:
"Denne tegning fandt debatredaktionen på Berlingske gik over stregen, og var upassende.
Som satiretegner skal jeg søge grænser, her var den så overskredet."
"IS-KOLDT. Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet på natklubben Reina i Istanbul nytårsnat."
*
Tegner Jørgen Bitsch har skrevet følgende kommentar til Bob Katzenelsons Facebook opslag:
"Jeg synes, det er en glimrende tegning, som burde have været bragt. Kvinden og tjeneren på tegningen forestiller jo ikke (antager jeg) konkrete individer, men er mere symboler på fortidige såvel som fremtidige ofre i natklubber, for der er jo tale om et generelt fænomen på verdensplan, hvor IS og natklubber er et sammenhængende emne (Orlando bl.a.), og dermed er idéen med shots jo ikke en flad joke om en begivenhed men en karakteristik af et samfundsfænomen. To begreber som ellers ikke har hørt sammen, bliver ført sammen. Tegningen bliver ikke mindre afstandtagende til massakren af at en sådan afstandtagen ikke fremgår direkte - tværtimod! Uhyggen fremmes netop ved at skildre det som en normal bar/natklubsituation med den nye førnævnte begrebssammenføring, som det er relevant at tegne. Debatredaktøren har overset eller ikke forstået, at selve stillingtagen til handlingen er implicit hos såvel tegneren som 100% af læserne. Den er slet ikke til debat. Dermed undervurderes læsernes evne til billedaflæsning. Desværre er bladtegnere og redaktører to forskellige folkefærd. Jeg har selv i årenes løb oplevet en tendens til, at de, der blev censureret fra typisk også var de bedste - i hvert fald i min egen optik. Et typisk argument er "hensyntagen til de efterladtes følelser". Dette er selvfølgelig også vigtigt, men fra tid til anden sker der det, at en tegning bliver tillagt udsagn, som ikke er i den, og som manden på gaden heller ikke ville se i den. Jeg tvivler på, at ovenstående tegning havde medført flere negative reaktioner end normalt, hvis den havde være bragt i Berlingske. Læserne ville ikke have nogen grund til at tro, at tegneren pludselig begyndte at gøre nar af terrorofre, og alene af den grund og bl.a. pga. konteksten og mediet, der bringer den, ville den heller ikke blive opfattet som sådan. Men alene ved at den trækkes frem her på facebook som genstand for en diskussion om den er over stregen, gør at man vil være tilbøjelig til at lede efter halmstrå og sige at der er noget om snakken, hvilket jeg altså ikke mener der er."
Bob Katzenelson kommenterer også sit eget opslag:
"Tak for jeres kommentarer. Jeg vil gerne understrege, at jeg mener debatredaktionen, er i deres fulde ret til at afvise min tegning. Jeg opfatter det ikke som censur, men redigering, og det er deres pligt at skære til og fra. Men jeg er glad for, at jeg valgte at inddrage jer, for på den måde at teste, om jeg var gået totalt galt i byen. Jeg mener nemlig at satire, ikke udelukkende behøver at være sjov eller morsom, men også vække harme, indignation, ondt i maven og endelig til debat. Og det har jeg heldigvis fået bekræftet med denne tegning. Den deler vandene, er morbid og kan måske også opfattes som vendt mod de mennesker der er blevet dræbt eller såret, i denne sørgelige massakre. Det har ikke været min intention, tvært imod. Angrebet på natklubben Reina, er et angreb på vores måde at leve på. Det at vi frit kan vælge at gå i byen, drikke hvad vi har lyst til, danse og skeje ud, i tøj der muligvis er stødende, upassende eller direkte grimt. At jeg har valgt at ordspillet omkring "shots" er omdrejningspunktet, gør selvfølgelig at det kan virke som om jeg tager let på begivenheden, og vil bagatellisere den, ved at lave en joke. Det er sådan min hjerne er skruet sammen, beklager. Denne kommentar er ikke et forsøg på at afslutte tråden. Bliv endelig ved."
Satireforsker Dennis Meyhoff Brink skriver:
"Ligesom Jørgen (tegner Jørgen Bitsch, red.) synes jeg også, at det er en glimrende tegning, som Berlingske burde have bragt. Den konfronterer os med, at tidligere tiders uskyld ved at gå i byen og bestille et 'shot' er gået tabt, sådan som angrebene i Paris, Orlando og nu også Istanbul vidner om. Tegningen er et fremragende eksempel på det, den engelske satiriker og satireteoretiker John Dryden engang kaldte for 'tragisk satire'. Det er en form for satire, som kaster de faktisk eksisterende uhyrligheder lige i synet på os - ofte på en chokerende og smertefuld måde. Den slags satire har vi ikke så meget af herhjemme, hvor mange fejlagtigt tror, at satirer altid vil være sjove. De vil de ikke. Siden romerne har satirikere lavet tragiske satirer, som snarere appellerer til vores mismod og indignation. Og heldigvis for det! Er det så umoralsk? Nej, tværtimod! Det er absurd at tro, at tegningen skulle gøre grin med ofrene. De er jo på ingen måde karikerede. Tværtimod ligger sympatien tydeligvis hos dem som ofre. Bør det så fremstilles? Ja, for det ville være en moralsk og kunstnerisk falliterklæring, hvis satiren så bort fra alverdens uhyrligheder og bare lavede sjov. Når verden er uhyggelig og grum, så må satiren også blive det. Hvorfor er gerningsmanden så ikke i billedet? Måske fordi han var ukendt, da tegningen blev til? Eller måske som et udtryk for en uhyggelig - og desværre aktuel - følelse af, at der er én eller anden, der sigter på os ét eller andet sted? Efter min mening er det en særdeles vellykket tegning Bob."
![]()
Også den svenske gadekunstner Dan Park har forholdt sig til nytårets terrorangreb i Istanbul.
Se også
Malerier fra kælderens dyb
Som satiretegner skal jeg søge grænser, her var den så overskredet."
"IS-KOLDT. Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet på natklubben Reina i Istanbul nytårsnat."
*
Tegner Jørgen Bitsch har skrevet følgende kommentar til Bob Katzenelsons Facebook opslag:
"Jeg synes, det er en glimrende tegning, som burde have været bragt. Kvinden og tjeneren på tegningen forestiller jo ikke (antager jeg) konkrete individer, men er mere symboler på fortidige såvel som fremtidige ofre i natklubber, for der er jo tale om et generelt fænomen på verdensplan, hvor IS og natklubber er et sammenhængende emne (Orlando bl.a.), og dermed er idéen med shots jo ikke en flad joke om en begivenhed men en karakteristik af et samfundsfænomen. To begreber som ellers ikke har hørt sammen, bliver ført sammen. Tegningen bliver ikke mindre afstandtagende til massakren af at en sådan afstandtagen ikke fremgår direkte - tværtimod! Uhyggen fremmes netop ved at skildre det som en normal bar/natklubsituation med den nye førnævnte begrebssammenføring, som det er relevant at tegne. Debatredaktøren har overset eller ikke forstået, at selve stillingtagen til handlingen er implicit hos såvel tegneren som 100% af læserne. Den er slet ikke til debat. Dermed undervurderes læsernes evne til billedaflæsning. Desværre er bladtegnere og redaktører to forskellige folkefærd. Jeg har selv i årenes løb oplevet en tendens til, at de, der blev censureret fra typisk også var de bedste - i hvert fald i min egen optik. Et typisk argument er "hensyntagen til de efterladtes følelser". Dette er selvfølgelig også vigtigt, men fra tid til anden sker der det, at en tegning bliver tillagt udsagn, som ikke er i den, og som manden på gaden heller ikke ville se i den. Jeg tvivler på, at ovenstående tegning havde medført flere negative reaktioner end normalt, hvis den havde være bragt i Berlingske. Læserne ville ikke have nogen grund til at tro, at tegneren pludselig begyndte at gøre nar af terrorofre, og alene af den grund og bl.a. pga. konteksten og mediet, der bringer den, ville den heller ikke blive opfattet som sådan. Men alene ved at den trækkes frem her på facebook som genstand for en diskussion om den er over stregen, gør at man vil være tilbøjelig til at lede efter halmstrå og sige at der er noget om snakken, hvilket jeg altså ikke mener der er."
Bob Katzenelson kommenterer også sit eget opslag:
"Tak for jeres kommentarer. Jeg vil gerne understrege, at jeg mener debatredaktionen, er i deres fulde ret til at afvise min tegning. Jeg opfatter det ikke som censur, men redigering, og det er deres pligt at skære til og fra. Men jeg er glad for, at jeg valgte at inddrage jer, for på den måde at teste, om jeg var gået totalt galt i byen. Jeg mener nemlig at satire, ikke udelukkende behøver at være sjov eller morsom, men også vække harme, indignation, ondt i maven og endelig til debat. Og det har jeg heldigvis fået bekræftet med denne tegning. Den deler vandene, er morbid og kan måske også opfattes som vendt mod de mennesker der er blevet dræbt eller såret, i denne sørgelige massakre. Det har ikke været min intention, tvært imod. Angrebet på natklubben Reina, er et angreb på vores måde at leve på. Det at vi frit kan vælge at gå i byen, drikke hvad vi har lyst til, danse og skeje ud, i tøj der muligvis er stødende, upassende eller direkte grimt. At jeg har valgt at ordspillet omkring "shots" er omdrejningspunktet, gør selvfølgelig at det kan virke som om jeg tager let på begivenheden, og vil bagatellisere den, ved at lave en joke. Det er sådan min hjerne er skruet sammen, beklager. Denne kommentar er ikke et forsøg på at afslutte tråden. Bliv endelig ved."
Satireforsker Dennis Meyhoff Brink skriver:
"Ligesom Jørgen (tegner Jørgen Bitsch, red.) synes jeg også, at det er en glimrende tegning, som Berlingske burde have bragt. Den konfronterer os med, at tidligere tiders uskyld ved at gå i byen og bestille et 'shot' er gået tabt, sådan som angrebene i Paris, Orlando og nu også Istanbul vidner om. Tegningen er et fremragende eksempel på det, den engelske satiriker og satireteoretiker John Dryden engang kaldte for 'tragisk satire'. Det er en form for satire, som kaster de faktisk eksisterende uhyrligheder lige i synet på os - ofte på en chokerende og smertefuld måde. Den slags satire har vi ikke så meget af herhjemme, hvor mange fejlagtigt tror, at satirer altid vil være sjove. De vil de ikke. Siden romerne har satirikere lavet tragiske satirer, som snarere appellerer til vores mismod og indignation. Og heldigvis for det! Er det så umoralsk? Nej, tværtimod! Det er absurd at tro, at tegningen skulle gøre grin med ofrene. De er jo på ingen måde karikerede. Tværtimod ligger sympatien tydeligvis hos dem som ofre. Bør det så fremstilles? Ja, for det ville være en moralsk og kunstnerisk falliterklæring, hvis satiren så bort fra alverdens uhyrligheder og bare lavede sjov. Når verden er uhyggelig og grum, så må satiren også blive det. Hvorfor er gerningsmanden så ikke i billedet? Måske fordi han var ukendt, da tegningen blev til? Eller måske som et udtryk for en uhyggelig - og desværre aktuel - følelse af, at der er én eller anden, der sigter på os ét eller andet sted? Efter min mening er det en særdeles vellykket tegning Bob."
Også den svenske gadekunstner Dan Park har forholdt sig til nytårets terrorangreb i Istanbul.
Se også
Malerier fra kælderens dyb