Thomas Johannes Erichsen. (Collage: Uriasposten)


Interessant opdatering på Uriasposten:

"“Jeg er et ligevægtens menneske.”, skrev multikulturalisten, og rablede om ‘hadesiden Uriasposten’

Jeg (redaktør på Uriasposten - Kim Møller, red.) mener jeg har sat ord på hykleriet tidligere, men benævnte akademiker kalder i dagens Jyllands-Posten nærværende blog for en ‘hadeside’, så det må være på sin plads at gentage. I efteråret 2007 bloggede jeg et citat fra en kronik i Berlingske af Thomas Johannes Erichsen, der påpegede at vi ikke havde et indvandrerproblem, men ‘et muslimsk problem’. Ikke den skarpeste tekst, men dog en klar indikator på at den pæne borgerlighed også rammes af den multikulturelle virkelighed.

November året efter, tog jeg posten offline. Skibenten kontaktede mig, og spurgte om ikke jeg ville slette citatet fra Uriasposten, da han boede i nordvest-kvarteret og havde oplevet problemer desangående. Ingen bør leve i utryghed på grund af muslimers manglende accept af demokratiske principper, og det var ikke en svær beslutning. Thomas er min politiske modstander, ikke min dødsfjende.

Den velmenende gymnasielærer bor ikke mere på Svanevej i Nordvest, og det forstår jeg sådan set godt, men hvis ikke multikulturalisterne selv gider nyde masseindvandringens logiske konsekvenser, hvorfor skulle vi andre så.

Kronik af cand.mag. Thomas Johannes Erichsen i dagens Jyllands-Posten – Følelserne styrer politikken.

“Samtidig må man spørge, hvordan danske politikere kan foreslå at lukke fuldstændig af for flygtninge efter angrebet. Vi befinder os i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig… Det handler hverken om politisk korrekthed eller berøringsangst, men om at se tingene fra flere sider. Henriksen og Vermund ville ikke komme med den slags udmeldinger, hvis ikke der var stemmer i det. Nu er det nok, det stopper her, alt sammen føles godt at sige, man får luft, men vreden fremelsker det værste, og det dummeste, i os. Det eneste, man opnår, er forstærket had til muslimer, hvilket man ikke skal være længe på de sociale medier for at få det bekræftet. …

De seneste terrorangreb mod Europa er skrækkelige, men vreden truer vores evne til at skelne. … Når følelserne bliver vigtigere end fakta, så går vi nye tider i møde. Udviklingen har et faktisk et navn, og man snakker om det postfaktuelle samfund.

Her kan alle få ret. Man opsøger blot den viden eller det fællesskab, man har brug for. Her køber vrede vælgere lette politiske løsninger, og følelserne vinder altid over kedelige data. Således virker det, når Pernille Vermund reducerer islam til en ideologi, der forfølger, undertrykker og dræber kristne og jøder i alle de lande, hvor den har magten. Det er da til at forstå. Og skal man have bekræftet islamofobien, så leverer Den Korte Avis varen, fordi den ikke handler om andet end integrationsproblemer. Det samme gør sig gældende med en af landets mest populære blogs, hadesiden Uriasposten. …

Det yderliggående højre siger, at man er folkets stemme. Eliten forstår ingenting og lever i tryg afstand fra den muslimske ghetto. Folkets stemme, javel ja. Mon ikke der er nogen blandt folket, som ikke ønsker at være denne stemme? Og hvor mange blandt ‘folket’ befinder sig selv på behørig afstand af integrationsproblemerne? Flertallet af DF’s vælgere lever som bekendt ikke i storbyerne, men langt fra indvandrerghettoerne. Og henter man bare sin viden om muslimer fra Den Korte Avis, eller Folkets Avis for den sags skyld, så kan det ikke undre, at holdningerne bliver derefter.

… Demokratiseringen af viden på internettet bliver til udbredelsen af vrøvl og demagogi. …

Jeg er et ligevægtens menneske. Jeg læner mig instinktivt til venstre, når båden truer med at kæntre til højre – og omvendt. Ordene tilhører forfatteren Thomas Mann og beskriver udmærket undertegnedes politiske position. …

Hadet piskes op på de sociale medier, både til højre og venstre, endnu et træk ved det postfaktuelle samfund. Løse påstande og urokkelige overbevisninger er hverdagskost på Facebook og Twitter. Brugerstyrede aviser vinder frem, og man kan få lige præcis de nyheder, der passer ens politiske profil. Borgerjournalistikken vokser, hjemstedet for den politiske ukorrekte sandhed, som de traditionelle medier fortier. Men borgerjournalistikkens ensidighed diskvalificerer den som en kilde til viden. Idéen er egentlig også bizar, som om alle og enhver kunne være kritisk journalist. …”


Dokumentation. Associationen til Dansk Front stammer pudsigt nok fra en venstreradikal ‘fake news’-artikel.

“bemærkelsesværdigt at danmark mest læste blog er fremmedfjendsk. internettet, her kan alle blive hørt, selv umennesker.

kim møller, dansk front, hvordan var det nu?” (‘tj erichsen’ på Uriasposten, marts 2008)

—

“Kære Kim Møller

Da jeg har modtaget trusler på baggrund af et citat på uriasposten, ville jeg sætte pris på hvis du kunne stryge dine citeringer fra min kronik i berlingske 16-9 07 (‘ikke et indvandrerproblem, et muslimsk problem’), da denne linje viser sig som det første hvis man googler mit navn. Jeg bor i stueetagen i et udsat kvarter (svanevej), og sætter min sikkerhed højere end mine meninger.

Jeg er stadig kritiker af din post(!), men håber du kan være large..” (Thomas Johannes Erichsen i email til undertegnede, november 2008)"


***



Kronikør Thomas Johannes Erichsen er cand. mag. i moderne kultur, bachelor i filosofi, dansklærer på Øregård Gymnasium i København.





Se også
Spyttemanden (Danmark, 2015)