Musikeren Pharrell Williams, der blandt andet er kendt for hittet Happy, har i en årrække arbejdet med mode. Torsdag kom hans ny design for sportsfirmaet Adidas på gaden. Og det bød på lidt af en overraskelse.
Pharrell Williams' ny Adidas sneaker beskrives som et "one-of-a-kind kunstværk", men det, der har påkaldt sig mest opmærksomhed, er skoens blåblomstrede mønster, der umiskendeligt leder tankerne hen på det indvandrerkritiske svenske parti Sverigedemokraterna's logo.
Noget, der fik sverigedemokraten Jan Sjunnesson til at tweete: "SD sko til efteråret?"
Skoene er prissat til £ 67 i England. Ifølge Metro vil de også være tilgængelige i en udgave med grønne og mørkeblå blomster.