El Greco: Jesus renser templet for pengevekslere.
Aarhus er i 2017 europæisk kulturhovedstad, og derfor er der en lang række kulturelle aktiviteter i byen. Et af de kulturelle tilbud er Teatret Svalegangen 's forestilling Befri gudstjenesten - gentænkning og mash-up i guds hus, hvor teatret til en afveksling spiller i Aarhus Domkirke på Store Torv. Blandt de optrædende ved teatrets forestillinger er feminist og multikulturalist Emma Holten og islamisten Sherin Khankan.
Sherin Khankan fremfører sit budskab i domkirken søndag 19. februar 2017 fra klokken 19.30. Khankan prædiker over emnet fælleskab (sic). Det skulle nok have været fællesskab, men Khankan eller Svalegangens forskrivelse indeholder sin egen bitre ironi.
At en islamist får lov at prædike i en kirke - endda en domkirke - på en fredag understreger den danske folkekirke 's manglende modstandskraft overfor islam og denne ideologis radikale repræsentanter. Man savner ærlig talt Jesus, der i sin tid drev kræmmerne ud af templet, som det beskrives i Markusevangeliet kapitel 11:
"15. Og de komme til Jerusalem; og han (Jesus, red.) gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole. 16. Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen. 17. Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule.""
Republikken slår igen (Marianne versus ISIS)