Han ligner noget fra en B-film eller Bad Santa 3. Men manden på billedet er Omar Abdel-Rahman - også kendt som Den Blinde Sheik. Han var manden bag bombeangrebet på World Trade Center i 1993. Et angreb, der viste sig at have forbindelser til Danmark.
Omar Abdel-Rahmans navn dukkede op i en dansk sammenhæng i 1996. Det skete i byretten i Aarhus under den første danske retssag om et islamistisk terrorangreb. I Aarhus Byret blev det slået fast, at der var et sammenfald mellem tre egyptere (de såkaldte The Jutland Three) bosiddende i Aarhus og de terrorister, der var ansvarlige for angrebet på World Trade Center i 1993. Efterforskning i USA havde ledt FBI på sporet af de tre egyptere, da egypternes fingeraftryk var på materiale, der blevet fundet i forbindelse med efterforskningen.
Desværre kunne man ikke løfte terroranklagen mod de tre, der blev frikendt for terrorisme, men dømt for andre forhold. Pressen - og særligt Ekstra Bladet 's journalist Niels Westberg - gjorde en kæmpe indsats for at latterliggøre anklagerne om medvirken til terror. Men som journalist og forfatter Morten Skjoldager antyder i sin anbefalelsesværdige bog om terror i Danmark - Truslen indefra - så havde sagen mod de tre egyptere sandsynligvis fået et andet udfald i dag.
Omar Abdel-Rahman besøgte Danmark to gange og prædikede i moskeer i Odense, København (blandt andet i Abu Laban 's daværende moske på Vesterbro) og Aarhus. Under et besøg i Danmark i 1991 søgte han politisk asyl, men anmodningen blev afvist.
Mere om Den Blinde Sheiks forbindelser til Danmark og Said Mansour / Boghandleren fra Brønshøj her.
Læs også Ekstra Bladets nekrolog over Den Blinde Sheik.
Se også Hadefulde Anders Hooge