Interessant Facebook opdatering fra den blokeringsbegejstrede journalist Søren K. Villemoes om forfatteren Asta Olivia Nordenhof:
"Apropos gårsdagens Deadline (hvor Søren K. Villemoes deltog sammen med litterat Mette Høeg, red.) om pluralisme i forfattermiljøet kunne jeg godt tænke mig at bringe den her opdatering op igen. Den er fra tiden under Bolsjegate (da Søren K. Villemoes blev udelukket fra at spille på Bolsjefabrikken med sit lydsystem Firehouse Sound, red.).
Mener lærer på Forfatterskolen Asta Olivia Nordenhof virkelig det, hun skriver her? Altså at borgerlige skal udelukkes fra alt. I så fald: Efterlever hun det i praksis, når hun er med til at vurdere ansøgninger fra kommende elever og medarbejdere?
Det ville betyde, at hun som offentligt ansat agerer i strid med ligebehandlingsloven og EUs antidiskriminationsprincip.
Eller lukker hun bare lort ud på Facebook og opfordrer andre til at følge principper, hun ikke selv efterlever? I så fald er hun en hykler. Det er til at leve med.
Men endnu vigtigere: Hvordan mon sådan en udmelding påvirker dem, der overvejer at søge ind på skolen? Vil de borgerlige blandt dem turde være sig selv, eller vil de føle, at de skal skjule deres sande jeg, akkurat som LGBT-personer har måttet gøre indtil for nylig (og stadig gør mange steder)? Hvordan mon den her type udmeldinger påvirker forfatterspirers lyst til at være sig selv?"
Malte Frøslee Ibsen kommenterer:
"Mmmhn, altså den helt naturlige læsning af den opdatering er, at hun ikke synes, du skal inviteres med til nogle fester, fordi hun har set sig sur på dig, og du i hendes øjne er borgerlig. Det er måske træls, men det er ikke et brud på hverken ligebehandlingsloven eller EUs antidiskriminationsprincip. Jeg synes altså også, helt ærligt, det her går over grænsen og faktisk er ret ufint, når du blander hendes arbejdsforhold ind i billedet, som hun givetvis er mindst ligeså afhængig af, som du er af dit, og jeg af mit. Jeg synes personligt, det er noget af det mest eksistentielt ubehagelige, som har holde-mig-vågen-om-natten-potentiale, når folk sætter spørgsmålstegn ved min faglige habilitet og mine arbejdsforhold, blot fordi jeg har ment noget om et eller andet i medierne eller været polemisk på fjæsen. Hun er altså ikke Genghis Khan, selvom jeg godt ved, I har en disput kørende, som hun også har draget blod i, og hun besidder en eller anden awesome symbolsk magt i dine øjne som populær forfatter, der samtidig arbejder på Forfatterskolen. Min helt ærlige mening er, at du burde slette den her opdatering, den er under dit vanlige niveau."
Villemoes svarer:
"Malte, hun skriver borgerlige i flertal. Det er alle borgerlige, hun taler om. Og jeg synes, det er helt iorden at bringe hendes magtposition ind. Det er trods alt diskrimination, hun opfordrer til, og det i en kontekst, hvor hun selv står til at kunne vælge, hvem der lukkes ind på skolen."
Oliver Deus Johansen skriver:
"Man er simpelthen kognitivt underfrankeret, hvis man påstår, at Asta Nordenhof i sin udtalelse hér alene henvender sig mod Søren K. Villemoes. Hun skriver specifikt om borgerlige i al almindelighed, og om deres aggressioner, deres ejerskab/rigdom og om et ønske om at udelukke alle borgerlige fra alt. Der tales i pluralis og i absolutte termer om en udelukkelse, og ikke alene Søren K. Villemoes. Hun indleder desuden med at sige, at ”de borgerlige ejer hele verden”, hun mener næppe, at Søren K. Villemoes ejer hele verden, og at han derfor skal udelukkes. Udover at det er en moralsk forkastelig – uanset personligt og politisk ståsted i debatten – så har du, Malte Frøslee Ibsen - ikke ret i, at det ikke er i strid med gældende lovgivning, såfremt hun har ansvaret for ansættelser o.l. i sine stillinger. Jeg vil personligt rette henvendelse til de relevante institutioner i den kommende uge, da det bør være en pligt for enhver, at man reagerer på så markant diskrimination, når man bliver bekendt med det. Det er i øvrigt ganske slående, at du legitimerer så rabiate og diskriminerende udsagn, Malte Ibsen. Det er et krystalklart eksempel på, at dine ideologiske skyklappere skygger mere end først antaget for din evne til at mene noget kvalificeret om dette emne. Dette kan virke som en bastant udmelding, men som nævnt flere gange, forestil dig, at en meget fremtrædende og magtfuld person ordret udtalte ”Muslimerne ejer hele verden – undtagen skønheden, festen og fremtiden. Vi bestiller ikke andet end at leve med deres aggressioner. Lad os da lukke dem ud fra alt, hvad vi kan”. Du – og andre ligesindede – havde tordnet voldsomt mod en sådan udtalelse (og med rette og fuld opbakning herfra). Derfor er det absurd inkonsistent og helt på månen, at du accepterer denne voldsomme udtalelse og vision om total udelukkelse, når nu den er rettet mod en gruppe, du ikke deler fællesskab med. Det undergraver helt og aldeles din troværdighed, og det er helt fundamentalt umuligt for dig at stå på humanistiske værdier, næste gang du udtaler dig om anstændighed, tolerance, pluralisme, diskrimination, rettigheder, etc. Jeg fristes til at spørge, hvad du egentlig bilder dig ind?"
Malte Frøslee Ibsen svarer:
"Hej Oliver Deus Johansen. Nu skal jeg fortælle dig en ting: Du skal kraftedderme tage at opføre dig ordentligt. Hvis vi to sad på en bar eller bænk overfor hinanden og havde en samtale, og vi var uenige om, hvordan man skal fortolke det, Asta Olivia Nordenhof siger i den opdatering, ville du så også kalde mig "kognitivt underfrankeret" og alt det andet vrøvl i det vandfald af mundgejl, du får lukket ud her? Hvad fanden ligner det. Og du skal ikke og en skid tage kontakt til hendes arbejdsplads, kun fordi hun har skrevet noget polemisk/lyrisk på Facebook, som dig og Søren og resten af ulveslænget her insisterer på at misforstå på den mest barnagtige og tendentiøse måde. Hun er en offentlig ansat person, som ligesom alle mulige andre er afhængig af sin løn, og som i øvrigt ikke har det for nemt, hvis du nogensinde har læst noget om hendes person. Tag dig dog sammen menneske, få slukket for din computer og gå ud og træk noget frisk luft. Jeg blokerer dig sporenstregs, hvis jeg får én kommentar mere i den hysteriske og ulideligt rethaveriske skolemestertone."
Katja Kvaale skriver:
"Mennesker kan i princippet have allehånde holdninger og stadig være i stand til at passe deres arbejde. Man kommer dog i tvivl om, hvorvidt tilfældet AON (Asta Olivia Nordenhof, red.) ville kunne det - fx tackle 'borgerlige' forfatterspirer og deres optagelse på en professionel måde - på baggrund af hendes sjældent fordømmende litteratursyn og manglende fritænkning rent litterært. Kritik af dét er ikke Berufsverbot. AON er fast lærer på forfatterskolen og som sådan med til at optage og afvise elever. I forbindelse med CHs interview i Information, skriver AON på sin åbne FB-væg (under et år efter ovenstående om at holde de borgerlige ude fra så meget som muligt): "Enhver der har læst min bog ved, at de ikke der finder nogen syndsforladelse for deres racisme eller sexisme som i interviewet her bliver omskrevet til ’grimme tanker’, tværtimod finder de en politisk afvisning af disse ideers legitimitet, der efterlades ikke noget at være i tvivl om desangående." Hun er pænt klar i spyttet om hvilken litteraturs forfattere, hun vil godkende grundet politisk legitimitet og hvem, hun vil politisk afvise. Ingen syndsforladelse dérfra, simpelthen? Det er dybt uprofessionelt og beskæmmende, at en ung Knausgaard tydeligvis ville komme forgæves til hende. Retssagen mod Oscar Wilde sagde alt om forskellen på moralsk/politisk rigtig litteratur og god litteratur, og det var i 1890ernes London, men ingen bliver klogere."
Malte Frøslee Ibsen svarer:
"Hej Katja,
Jeg beskæftigede mig ikke særligt meget med den oprindelige opdatering og debat på AONs væg, udover at jeg også dengang i mit stille sind konstaterede, at jeg synes, der var en voldsom opstandelse over, at hun ikke ville have borgerlige med til fest (jeg kan dog huske fra hele den affære, at vi to var oppe og SoMe-toppes over, at du synes jeg var for blødsøden, fordi jeg kun ville forsvare Søren mod anklagen om at være racist, og ikke også ville gå i brechen for hans ret til at DJ'e til alle mulige tilfældige fester - men lad det nu ligge).
Jeg deler til fulde din holdning om, at det er småligt, uopbyggeligt og uskønt-moraliserende ikke at ville dele sit liv (eller sine fester) med folk, man er politisk uenige med. Det er en fejl, næsten en slags social tragedie, vil jeg sige, at betragte alle mennesker af borgerlig observans som undertrykkere, der vil én det ondt. Hun kan have sine grunde til at se verden sådan, som jeg ikke vil spekulere i, men jeg synes personligt, at det både er en etisk problematisk holdning (som i: jeg tror, det stiller sig i vejen for et godt liv at forvalte sine politiske holdninger på så personrettet og absolutistisk en måde), og at det er en politisk problematisk holdning, fordi den tenderer mod isolation snarere end at udbygge forudsætningerne for kollektiv handling.
Det er dog slet ikke det, der for mig at se er det væsentlige i Sørens opslag: det er, at han går direkte efter hendes ansættelsesforhold. Jeg synes ikke - og vil faktisk sige, kan ikke acceptere - at din referencer her underbygger en begrundet mistanke om, at hun ikke skulle kunne udføre sit job ligesom alle mulige andre private og offentligt ansatte, der har politiske holdninger af mere eller mindre rabiat karakter. Hun taler jo eksplicit om den politiske holdning, der ligger til grund for hendes virke som *forfatter*, og deraf kan man altså ikke automatisk slutte, at hun ikke er i stand til at udføre sit job som underviser på Forfatterskolen på en ordentlig og fagligt habil måde. Som i: overhovedet ikke. Implikationen af at tillade den slutning er ikke til at holde ud at tænke på. I så fald kan hverken jeg, nogen af de sorte folkekirkepræster, en lang række professorer inde på samfundsvidenskab og ved universiteter over hele landet, eller for den sags skyld dig selv forvalte vores hverv på en fagligt habil måde, slet og ret fordi vi har stærke politiske holdninger, der driver vores offentlige arrangement.
Er du virkelig parat til at tage det skridt? Og hvor fanden blev al den snak om ytringsfriheden egentlig af? Er den pakket i skuffen, så snart der kommer helt eksplicitte angreb mod en skrøbelig persons livsgrundlag på bordet, i bytte for luftig og fortsat ubegrundet spekulation om, at hun ikke kan varetage sit hverv som underviser, fordi hun har nogle politiske og personlige holdninger, du og jeg (og ikke mindst Søren) finder problematiske?"
Katja Kvaale svarer:
"Kære Malte, hvis hun er skrøbelig, må hun være en såkaldt skallesmækkende mimose. Hun virker bestemt ikke skrøbelig i sine udfald mod andre, mildest talt, og må vel kunne tage sin egen medicin. Jeg har bemærket, at det i lyrikkredse PT er hipt at være skrøbelig, men er ikke helt overbevist om, hvor dybt det stikker, når det ikke parres med forsigtighed over for andre. Med til skrøbeligheden hører nok en manglende selvindsigt: Når hun udtrykker vilje til at udelukke borgerlige fra 'festen', så er det ikke et neutralt udsagn, når 'festen og skønheden og fremtiden' bl.a. er forfatterskolen og netop hun er med til at optage elever.
Jeg kan faktisk ikke huske, at vi SoMe-toppedes i dén anledning, så lad bare den ligge, ja.
:-)MHT Ytringsfrihed: hun må sige og skrive nøjagtig, hvad hun vil til enhver tid. Det har intet med ytringsfrihed at gøre. Men med ytringsfrihed følger ikke en fritagelse for, at man vurderes på indholdet af ens ytringer, og indholdet af ovennævnte ytringer viser IMO, at hendes professionelle dømmekraft er noget vaklende. Hendes ytringer viser, så vidt jeg kan se, en manglende evne til at skelne mellem god litteratur og moralsk korrekt litteratur. Moralsk korrekt litteratur kan godt samtidigt være af god litterær kvalitet - fx tror jeg på, at hun selv er en dygtig skribent, selvom jeg muligvis ikke deler hendes moral - men hendes ytringer mere end antyder, at hun ikke evner at godkende moralsk forkert litteratur, selvom den er af høj litterær kvalitet; in casu Knausgaard og hans ætlinge. Jeg er jo ikke hendes arbejdsgiver, men hvis en statsfinansieret skribentskole skal give mening, må det være litterær kvalitet alene og aldrig moralsk godkendt litteratur, de unge mennesker skal anspores til. Og at dem med talent snarere end meningssammenfald skal optages. Jeg er jo ikke til stede og ved derfor ikke med sikkerhed, om AON i undervisningssituationer sparrer fordomsfrit og livligt med 'sexistiske' og 'racistiske' elever - givet, at de er blevet optaget - og hvis hun gør, I totally rest my case. På baggrund af hendes egne dogmatiske opslag kommer man dog i tvivl, om det forholder sig sådan. Det ville hjælpe, hvis man fornemmede, at de unge mennesker og forfatterkolleger turde sige hende lodret imod uden at falde i unåde, for konsensusmiljøer, også på uni, er aldrig noget godt tegn på fritænkning.
Mht. Tidehvervs-præster og marxistiske statskundskabere: Igen, hvis folk passer deres arbejde og er professionelle, er der intet problem. Som i: intet. Men hvis en Tidehvervspræst ikke vil døbe eller begrave socialister og deres børn eller hvis marxistiske unilærere dumper borgerlige studenter for fræk kritik af Frankfurterskolen, har vi jo et problem, og det handler ikke om ytringsfrihed. Min all time yndlingslærer på uni, Jonathan Friedman, var marxist; økonomi i sidste instans og alt det der, men han blev altid toplykkelig, når man sagde ham imod, lyste op i et kæmpe smil; "THIS is what it is all about!". Han var så intelligent og humoristisk, at følgagtighed kedede ham enormt; dét er de bedste lærere uanset observans."
Malte Frøslee Ibsen:
"Jeg har ikke stærke holdninger til, hvad god litteratur er. Jeg har holdninger til, hvad en god underviser er, og der deler jeg din opfattelse (tror jeg), at en underviser i først og sidste instans skal søge at lære eleverne at tænke selv og tænke kritisk, også at stille sig kritisk overfor læreren. Jeg deler også din opfattelse af, at man ikke skal være doktrinær i sin undervisning - altså søge at proppe ens personlige overbevisninger ned i halsen på eleverne, uanset om den er af videnskablig eller politisk karakter.
For mig at se skifter du rundt i betingelserne for diskussionen. Der er en kategorisk forskel på (1) faglighed, (2) politiske holdninger, og (3) evnen til at skelne mellem faglighed og politiske holdninger. Hvis hun er dygtig fagligt (og det er vel de faglige kapaciteter på skolen, der afgør det), og - helt afgørende - hun kan skelne mellem faglige og politiske holdninger, så er det i princippet bedøvende ligegyldigt, hvilke politiske holdninger hun har. Det gælder også for mig, dig, Tidehvervspræsterne, professorerne og sågar Nicolai Sennels. Sådan må det være, hvis vi skal tage det grundlovssikrede løfte seriøst om, at vi lever i et liberalt demokrati.
Hvis du og andre vil have hende fyret fra hendes job på Forfatterskolen - hvilket, igen, er en skæbne, jeg ikke selv er i stand til at forstå, man skulle have lyst til at påføre et skrøbeligt menneske på så løst et grundlag - så må I ubetinget godtgøre, at hun ikke mestrer (3): altså at hun ikke kan skelne mellem faglighed og politiske holdninger.
Jeg vil stadig insistere på, at du og andre ikke har fremlagt konkret bevis for, at AON ikke mestrer (3), og derfor ikke skulle kunne varetage sit hverv som underviser. Du spekulerer med udgangspunkt i en Facebook-opdatering, og så tillader du dig at fortolke den så inkriminerende som overhovedet muligt, så "festen, skønheden og fremtiden" også inkluderer optagelsespoceduren på Forfatterskolen, som hun jo så ifølge dig skulle fifle med for kun at lukke forfatterspirer ind, der tænker nøjagtig som hende - altså det må jo være din anklage. Jeg læser det anderledes - jeg læser hende sådan, at hun ikke vil have borgerlige med til hendes fester, måske i hendes liv i det hele taget. Det er trist, men ikke et problem ift (3). Hvilken fortolkning er rigtig?
I *bedste* fald er det uklart - fordi hun jo netop ikke siger klart og tydeligt, hvad du fortolker hendes ord som (jeg går ud fra, at din og Sørens fortolkning hænger på en bogstavelig fortolkning af den universelle quantifier "alt", hvilket rent logisk selvsagt også dækker Forfatterskolen men i praksis har totalt absurde implikationer). Sålænge den uklarhed består, så er det altså et voldsomt skrøbeligt grundlag at sætte spørgsmålstegn ved hendes ansættelsesberettigelse på, at påstå, at hun i den opdatering skulle "indrømme", at hun udøver lovstridig politisk selektion i optagelsesprocessen på hendes arbejde.
Jeg synes, det kan være godtgørende at forestille sig, at sådan en offentlig skueproces her blev rettet mod én selv. Så kan man tænke over, om man nogensinde har skrevet noget i en Facebook-opdatering eller sagt noget til nogen, der kunne give anledning til at mistanke om, at man ikke mestrer (3). Selvfølgelig har man da det! Nobody's perfectly clean, og det ved alle.
Spørgsmålet kan da for hulen aldrig være, om man kan finde en tilfældig Facebook-opdatering, der med ond vilje kan fortolkes i en så inkriminerende retning som muligt - spørgsmålet er selvfølgelig, om man kan finde konkrete eksempler fra udførelsen af det konkrete hverv, man er betroet, som demonstrativt sætter spørgsmålstegn ved ens mestring af (3) - f.eks. udtalelser fra mine elever om, at jeg har dumpet dem, fordi de har talt grimt om Adorno. Hvis du og andre vil have AON eller mig fyret, så er det da for pokker den slags beviser, I skal komme med - og ikke alt det her Facebook-ævl."
Katja Kvaale:
"Jeg kan faktisk ikke skrive noget som svar, som jeg ikke allerede har skrevet; det kører lidt i ring nu. Derfor kommer der ikke mere af det, du kalder 'Facebook-ævl'; blot en opfordring til at læse mine tidligere svar igen. Jeg vil dog tilføje, at det virker lidt invaliderende, grænsende til umyndiggørende, at en voksen forfatter - altså én, der lever af omhyggeligt (skulle man formode) at forfatte ord og offentliggøre dem - skal have sine offentliggjorte ord talt sådan ned og undskyldt og bortforklaret. Jeg synes, hun skriver klart og tydeligt og endda gentager sig selv eller al mulig betænkningstid. Om hun skal fyres er som sagt på ingen måde min afgørelse, endsige interesse. Det snævre miljø omkring Forfatterskolen virker gennem det indblik, man får her, overraskende kedeligt og ensrettet. Jeg reagerer på noget, der set udefra ligner sindelagskontrol for statsmidler forklædt som 'helt vildt alternativ' skønhedsopdyrkelse. Det lugter forlorent som uerkendt magt nu gør."
Se også
Showdown i 11. arrondissement (Marianne versus Muhammed). 13. november 2015 in memoriam.