Den tyske filosof Friedrich Nietzsche i den norske kunstner Edvard Munch 's streg.


På dagen, hvor blasfemiparagraffen faldt, hvad er så mere passende end at citere fra den tyske filolog og filosof Friedrich Nietzsche 's tekst om guds død. Nietzsche skrev mere end 20 bøger, men det er udsagnet Gud er død, der har sikret Nietzsche evig hæder. Udsagnet er at finde i Nietzsches bog Således talte Zarathustra (udgivet på tysk i 1885). Allerede i forgængeren Den muntre videnskab fra 1882 flirter Nietzsche med guds død. I nogen af denne bogs aforismer fortæller Nietzsche en historie om, at man efter Buddhas død i århundreder fremviste en hule, hvor Buddhas skygge endnu kunne ses - en gevaldig og frygtindgydende skygge. Herefter lyder det: "Gud er død, men som menneskene nu er, vil der sikkert i århundreder være huler, hvor man vil fremvise hans skygge."


I Således talte Zarathustra får læseren hele historien om guds død og menneskets forladthed efter guds død:


"Har I ikke hørt om det skøre menneske, der på en lys formiddag tændte sin lygte, løb ud på torvet og uophørligt skrev: "Jeg søger Gud! Jeg søger Gud!" - Da der her netop var samlet mange af dem, som ikke troede på Gud, så vakte han stor latter. Er han da blevet borte? sagde den ene. Er han løbet bort som et barn? sagde den anden. Eller holder han sig skjult? Er han bange for os? Er han gået om bord på et skib? udvandret? - sådan skreg og lo de mellem hinanden. Det skøre menneske sprang ind midt iblandt dem og gennemborede dem med sine øjne.


"Hvor er Gud blevet af?" skreg han. "Jeg skal sige jer det! Vi har dræbt ham - I og jeg! Vi er alle hans mordere! Men hvordan har vi gjort det? Hvordan har vi formået at drikke havet ud? Hvem gav os svampen til at viske hele horisonten væk? Hvad gjorde vi, da vi hægtede denne jord løs fra dens sol? Hvorhen bevæger den sig nu? Hvorhen bevæger vi os? Bort fra alle sole? Falder vi ikke stadig? Og baglæns, sidelæns, forlæns, i alle retninger? Gives der endnu et oppe og et nede? Forvilder vi os ikke som gennem et uendeligt intet? Ånder det tomme rum os ikke til sig? Er det ikke blevet koldere? Kommer der ikke stadigvæk nat og mere nat? Må lygterne ikke tændes her om formiddagen? Hører vi endnu intet af larmen fra de gravere, der begraver Gud? Kan vi endnu intet lugte af den guddommelige forrådnelse? - også guder rådner! Gud er død! Gud forbliver død! Og vi har slået ham ihjel! Hvordan skal vi trøste os, mordere over alle mordere? Det helligste og mægtigste, som verden hidtil besad, der er forblødt under vore knive - hvem tørrer dette blod af os? Med hvilket vand vil vi kunne rense os? Hvilke soningsfester, hvilke hellige lege må vi finde på? Er denne gernings omfang ikke for stort for os? Må vi ikke selv blive guder, for blot at synes værdig til den? Der har aldrig været en større gerning - og hvem der end bliver født efter os, vil på grund af denne gerning høre til i en højere historie end al tidligere historie!"


- Her tav det skøre menneske og så atter på sine tilhørere: også de tav og betragtede ham forundret. Endelig kastede han sin lygte til jorden, så den sprang i stykker og gik ud. "Jeg kommer for tidligt," sagde han da, "tiden er endnu ikke inde for mig. Denne uhyre begivenhed er endnu undervejs og vandrer - den er endnu ikke trængt frem til menneskenes ører. Lyn og torden behøver tid, stjernernes lys behøver tid, gerninger behøver tid, også efter at de er gjort, til at blive set og hørt. Denne gerning er dem endnu fjernere end de fjerneste stjerner - og dog har de selv gjort den!"


- Man fortæller videre, at det skøre menneske den samme dag skulle være trængt ind i forskellige kirker og der have istemt sit requiem aeternam deo (messe for guds evige hvile, red.). Ført ud og kaldt til orden skal han kun gentagne gange have svaret: "Hvad er da disse kirker fortsat, hvis ikke de er Guds gravhvælvinger og gravmæler?""

*

Nietzsche fik ret. Gud er død. Men guds død blev ikke en frisættelse fra den store autoritet. Nietzsche gik til grunde efter at have erklæret gud død og gled ind i sindssygen, mens fordringen om guds død efterlod et magttomrum, som sekularismen ikke kunne fylde. Et tomrum, der siden 1990’erne er blevet erobret bid for bid af den kristne guds afløser - Allah. Religion (i skikkelse af islam) spiller derfor en større rolle end længe i det sekulære vesten. Gud vide hvad Nietzsche ville have sagt til det?





Se også
Topløs kvinde chikaneret af muslimsk mand på Bellevue: - Tag dog en bluse på! Du pisser på vores kultur.