Søren K. Villemoes - søn af journalist Lars Villemoes. (Foto: Myspace)
Journalist og vikarierende redaktør på Weekendavisen - og musiker - Søren K. Villemoes beklager danske kunstneres manglende politiske visioner i et opslag på sin Facebook profil:
"Problemet med kunstnere, der skal være politiske og sådan rigtig deltage i samfundsdebatten, er jo ikke, at de er kunstnere. Problemet er, at de typisk ikke har andet end den mest udkogte suppe af almindeligheder nede fra fritidshjemmet at byde på.
Helt generelt er der større chance for at høre noget interessant i en hvilken som helst voxpop på Herlev Hovedgade, end fra enhver random kunstner hvor som helst når som helst. Chancen for, at man får serveret en eller flere af de gennemtyggede, gamle klichéer om noget med den tredje verden, medmenneskeligheden der blev glemt, den overfladiske forbrugerisme og selvtilfredse danske provinsialisme, "neoliberalismen", tonen-i-debatten eller lidt oldnordisk kapitalismekritik, er uhyggelig stor.
At finde en original politisk tanke i et kunstnermiljø er lige så svært som at finde en en original kunstnerisk tanke i et politikermiljø.
Derudover har kunstnere typisk en æstetisk tilgang til livet, hvilket er genialt i kunstneriske sammenhænge. Men i politik er det den hurtigste motorvej ud i totalitær galskab. Listen over store kunstnere, der lod sig forføre af Sovjet, Det Tredje Rige, Formand Mao, Nordkorea, Cuba og andre voldsregimer er desvære alt for lang. Men det er ikke overraskende, når man tager disse regimers sans for æstetik med i betragtning.
God politik, altså sådan noget der kommer almindelige mennesker til gode, er typisk meget uæstetisk. Det er gerne resultatet af kedsommeligt lange møder med store kander kaffe i grimme, små lokaler blottet for musik og kunst.
Så nej, vi har ikke sådan noget umiddelbart behov for flere kunstnere i debatten. Det er en gammel, forfejlet og romantisk kunstnermyte, at blot fordi man er god til at skrive noget fiktion, male med noget maling, spille noget musik eller forme en eller anden figur, så skulle man også have en særlig interessant indsigt i politiske forhold. Kunstneren står ikke uden for samfundet og kigger ind med et unikt perspektiv. Han/hun er akkurat lige så fedtet ind i samfundets konformitet som enhver anden idiot.
/rant"
Posteringen har i skrivende stund fået 494 likes og er blevet delt 53 gange.
En del kunstnere har taget Villemoes kommentaren ilde op.
Musikeren Jakob Park er blandt de mere afdæmpede respondenter:
"Kære Søren K. Villemoes.
Tak for et spændende, polemisk og reflekteret indlæg, der bestemt rummer op til flere sandheder. Det fremgår klart af din tekst, at du er en dreven akademiker og en dygtig journalist, der kan sit håndværk. Jeg har den største respekt for journalister og i særdeleshed Weekendavisens skribenter, en avis der ofte inddrager indlæg af levebrødskunstnere i kultursektionen eller i bogsektionen. Nuvel, her en lille kommentar fra en content provider, (skabende kunstner) som ellers ikke har for vane at bidrage med indlæg i en tid, hvor kommunikationen i den politiske ”virkelighed” er præget af arrogance, forsmåelse, narcissisme, mindreværd, smædekampagner og jantelov. Jeg vil give dig ret i, at det ikke i sig selv er kvalificerende at være kunstner med henblik på at ytre sig meningsfuldt i samfundsdebatten, men jeg anfægter dit synspunkt om, at ”kunstneren er fedtet ind i samfundets konformitet som enhver anden idiot”. Jeg vil vove den påstand, at det er enhver content providers fornemste opgave altid at forblive den iagttagende og aldrig den deltagende. En kunstner er at sammenligne med en hofnar, der optræder for eliten, men aldrig bliver en del af den. Faktisk er beskrivelsen af den observerende og iagttagende udenforstående ikke langt fra en beskrivelse af en journalists fornemste opgave. Jeg vil bestemt sige, at kunstneren står uden for samfundet og kigger med et perspektiv, der ikke er unikt, men som er anderledes. Dette synspunkt vil jeg gerne underbygge med, at der f.eks. inden for mit fag som komponist ikke gælder de samme muligheder for dagpengeoptjening, pension, afspadsering, barselsorlov etc. Da alle disse sidstnævnte faktorer ikke gør sig gældende som udøvende kunstner, da er der netop tale om en anden livsform, der ikke lader sig udskifte med et embede som journalist, folkeskolelærer, præst eller lign.”Vi har ikke behov for flere kunstnere i debatten”. Deri er jeg enig. Men vi har vel altid behov for kvalificerede udtalelser og synspunkter, der kan stimulere til nye indsigter, erkendelser og refleksioner, der eventuelt kunne lede til konstruktive politiske forlig på Christiansborg. Og disse synspunkter kunne ligeså vel komme fra en kunstner som fra en journalist eller fra en entreprenant virksomhedsejer.Listen over kunstnere, der har ladt sig forføre af totalitære regimer er lang, men det er vel ikke blot kunstnere, der er blevet revet med af en veltalende demagog. Jeg synes det er at reducere kompleksiteten at gøre enkelte kunstneres manglende dømmekraft til alle kunstneres manglende dømmekraft.Jeg kan da bestemt komme på et par danskere, der har spillet en afgørende rolle i samfundsdebatten. Naturligvis Kaj Munk, Poul Henningsen og vores samtidige Carsten Jensen, der har ytret sig flittigt på forsiden af Politikens Kultursektion.Jeg synes i øvrigt, at det ville være på sin plads at nævne for dig, at du starter dit indlæg med at tale ned til kunstnere i din formulering som lyder: ”Problemet er, at de typisk ikke har andet at byde på end den mest udkogte suppe af almindeligheder nede fra fritidshjemmet at byde på”. Mener du hermed, at det er almindeligt for en kunstner at arbejde deltid som pædagog på et fritidshjem eller hvad hentyder du til? Afslutningsvis er det mig magtpåliggende at understrege, at jeg synes at vi skal bestræbe os på at tale hinanden OP i stedet for at tale hinanden NED. Kommunikationen er blevet for letsindig og det er for nemt at patronisere, nedgøre, ydmyge og på anden måde ringeagte andres indsats i samfundet. Jeg går ind for en gensidig opbyggelighed af hinandens karakterer og professionelle arbejde. Skulle du Søren K. Villemoes have lyst til at drikke en kop kaffe og uddybe dine argumenter, da stiller jeg hjertens gerne op til en samtale om kunstneres indsigt i samfundet eller mange på samme. (Måske vi også skulle invitere den franske enfant terrible Michel Houellebecq)
De allerbedste hilsener/Jakob Park, komponist og pianist. Medlem af Danske Jazz,- Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA)"