Inger Støjberg i undertegnedes streg.
Advokatfuldmægtig Jon Kjellund skriver følgende på sin Facebook profil:
"Jeg kan konstatere at der er nogen forvirring, over hvorfor nærmest alle jurister i landet er rystede over Inger Støjbergs angivelige instruks og håndtering af forløbet.
Jeg skrev nedenstående i en tråd, men tænker at det måske giver mening, som en selvstændig (let redigeret) opdatering.
For sagen handler, for jurister, om noget af det mest grundlæggende i forvaltningsretten, nærmere borgernes retssikkerhed overfor den stærke stat.
Mere præcist ulovbestemt skøn under regel. Men hvad betyder det så på dansk?
En myndighed skal som klare udgangspunkt behandle hver borgers sag individuelt, med mindre der er klar lovhjemmel til andet. Det kaldes at der foretages et individuelt skøn. Det ens skal altså behandles ens og det uens, uens.
Hvis myndigheden eksempelvis, uden hjemmel, siger at lyshårede kvinder ikke kan få førtidspension, men at alle rødhårede mænd altid vil få førtidspension, så har man sat det individuelle skøn under regel, og det må man kun hvis man har fået en klar lovhjemmel af folketinget.
I de pågældende sager skal hver sag behandles og vurderes individuelt, det sagde Støjberg angiveligt, at hun ikke ville have - men at myndigheden tværtimod, uden skøn, blot skulle gøre det samme i alle sager.
Hvis det er rigtigt, så har hun sat skønnet under regel og groft overtrådt sine beføjelser som minister, hvorfor ministeransvarsloven finder anvendelse, såfremt et flertal i folketinget vælger at nedsætte Rigsretten.
Det særeste ved hele sagen og forløbet,er, ganske u-juridisk, at der ville have været et klart flertal i Folketinget for Støjbergs instruks, hun kunne således formodentligt have skaffet sig en lovændring på ganske få uger."
Se også
Folkemødets powerhouse - sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er