I går blev vores planlagte besøg i Central Park Zoo aflyst, da det viste sig, at min datters medbragte glattejern (en slags krøllejern, der ikke krøller håret, men glatter det) ikke virkede herovre, selvom vi har en omformer med. Computer, mobiler og kamera fungerer udmærket, når de er sat i stik i omformeren, men glattejernet kunne ikke blive varmt og kunne derfor ikke bruges til sit formål. Altså måtte vi på jagt efter et glattejern , der kunne sættes i en amerikansk stikkontakt.


Når man ikke kender en by og ikke kan google, når man er på farten, er det ikke nemt at finde, hvad man har brug for. Men efter et stykke tid stødte vi på en afdeling af kosmetikkæden Sephora. Her havde de godt nok et glattejern, men prisen var 250 dollars. Selvom min datter lod mig forstå, at behovet for et glattejern var absolut akut, lykkedes det mig med opbydelse af pædagogiske evner at gøre det klart, at vi ikke ville være i stand til at spise glattejernet de dage, vi har tilbage i New York, og vi søgte derfor videre i andre butikker.

I elektronikbutikken Best Buy havde de et glattejern. Denne gang var prisen 100 dollars, men på lageret fandt man en anden model til 60 dollars, og så var der ikke mere at betænke sig på. Min datter fik sit glattejern og enhver panik forduftede som dug for den ubarmhjertige amerikanske sol.

Da vi omkring midnat kom tilbage til adressen i Harlem, hvor vi bor, efter et besøg på en kunstudstilling i Brooklyn, opdagede vi et supermarked på et hjørne en gade væk. Vi gik derned for at købe noget at drikke. Her var der fyldt med glattejern. Den billigste model kunne erhverves for 15 dollars.


Se også
Uwe Max Jensen - Walking Central Park Endlessly