På Tate Modern har de i øjeblikket en særudstilling med billedhuggeren Alberto Giacometti, der er kendt for sine tynde skulpturer (og i en dansk sammenhæng for skulpturen Kvinde på kærre, der står i Holstebro). Jeg mente, at min piberenser-Jesus ville gå i udmærket dialog med Giacomettis skulpturer og ville derfor sætte en figur op på museet. Efter succesen med salg af en figur i New York forestillede jeg mig, at der måske også var penge at hente i London, og derfor stillede jeg mig først op inde på museet og samlede nogen skulpturer for at sælge dem.
Uheldigvis var der ingen som helst interesse for min kunst. Bortset fra at et par børn dikkedikkede til Jesu tissemand på den skulptur, jeg havde sat op ved siden af mit reklameskilt. Efter cirka 10 minutter kom imidlertid fire ansatte fra Tate og bad mig om at pakke min salgsopstilling sammen. Set i baglyset var det måske også lige at stramme den, at jeg havde stillet mig lige foran indgangen til Tate's boghandel. Men mit ræsonnement var, at når de besøgende nu smider masser af pund ud på bøger om forlængst døde kunstnere og kaffekopper med van Gogh motiver, så kunne der måske også være nogen, der havde lyst til at støtte en endnu levende kunstner med et pund.
Jeg tog kameraet op af muleposen for at forevige det museale fremmøde. Men både vagter og de to kunsthistorikere (den ene skjuler sig blandt metalbjælkerne) viste sig at være meget fotosky. De fremmødte blev meget pikerede over mit initiativ, selvom jeg prøvede at være diplomatisk og nærmest jovial, da jeg til den ene vagt sagde: Vi skal jo allesammen være her.
Selvom jeg ikke blev smidt ud, vurderede jeg, at det nok ikke var smart at fortsætte ind i udstillingssalene og forsøge mig med en ophængning af en skulptur der. Så jeg forlod museet i god ro og orden. På vej ud blev jeg imidlertid konfronteret af Tate's sikkerhedschef, der fotograferede mig. Til trods for at jeg allerede var blevet fotograferet af de dusinvis af kameraer, der hænger overalt på Tate, så man kan holde øje med gæsterne. Jeg tog derfor selv et foto af sikkerhedschefen. Jeg vil ikke undlade at konstatere, at det fjæs og udtryk næsten er kunst i sig selv.
