Leif Donbæk skriver fra tid til anden fornuftige ting på Facebook og på sin blog på Berlingske. Det her er ikke en af gangene. Leif Donbæk påstår, at islam gør sære ting ved islamkritikeres hoveder. Men som ethvert tænkende væsen ved, er det en anelse mere problematisk, hvad islam gør ved muslimers hoveder.
Leif Donbæks kommentar på Facebook:
"Dagens superlol i meningsmaskineland.
Angiveligt skulle Halime Oguz, Geeti Amiri, Khaterah Parwani og Natasha Al-Hariri være bange/berøringsangste for at tale om problemer i og med Islam....
Jesus, hvis det ikke var så dumt, så ville det være det sjoveste jeg har læst i månedsvis. Altså sig meget om de 4 kvinder, men bange eller berøringsangste...., bitch please, de 4 kvinder er meget, men bange for at støde andre, har sgu aldrig været en af tingene.
Mon ikke snarere sandheden er at Islam gør sære ting ved folks hoveder, ellers kløgtige og fornuftige mennesker bliver essentialister, og anser pludseligt Islam som årssagsforklaring på _alt_ og jeg mener vitterligt alt. Regnvejr? Islam! Solskin? Islam! Er din kanin død? Islam! Genudsender DR matador? Islam!"
Se også
Journalist Adam Holm tegner Muhammed i forlængelse af debat om ytringsfrihed med forfatter og islamapologet Kaspar Colling Nielsen