Basil Hassans blå bog fra gymnasiet.
I går kom det frem i en kronik, at terroristen Basil Hassan 's bror i dag er politimand. Basil Hassan (Mohammed Basil El-Cheikh Hassan) var inden sit drabsforsøg på Lars Hedegaard ansat i security i Københavns Lufthavn. En af Hassans kolleger hos lufthavnens security var klassekammeraten fra gymnasiet Rawand Dilsher Taher, der i midten af 2014 rejste til Syrien, hvor han var højt placeret i Islamisk Stat med indflydelse på såkaldte eksterne operationer herunder Islamisk Stats omfattende angreb i Paris i november 2015. Rawand Taher blev dræbt i Islamisk Stats hovedstad Raqqah 7. december 2015 af et amerikansk Hellfire-missil affyret fra en drone.
Jeg henvendte mig i januar til Københavns Lufthavn for at få svar på, hvilken type sikkerhedsgodkendelse Hassan og Taher havde haft i lufthavnen. Men fik intet svar.
Det er ikke alene ganske utrygt, at Københavns Lufthavn har haft to erklærede islamister - og senere terrorister - ansat i security. Det er også meget lidt betryggende, at ingen msm medier har taget deres ansættelse i lufthavnen op og endevendt hele sagen med alle de ressourcer, som msm medier har til rådighed.
Se også Terrorist Basil Hassan 's bror er ansat hos politiet