Den tyske supermarkedskæde Lidl, der er blevet afsløret i at have bortcensureret kristne kors fra sine tilbudsaviser og fra emballagen på varer, er ifølge egne udmeldinger religionsneutral. Religionsneutral synes imidlertid at være nysprog for censur af kristne symboler, mens Lidl's kølediske bugner med islamiske halalvarer. Også bag kassen er der frit slag, hvad angår blandt andet islamiske symboler. Således er det tilladt for kasseassistenter at bære religiøs hovedbeklædning herunder islamisk tørklæde, hvis det ikke dækker hele ansigtet. Det oplyser Lidl i en mail til undertegnede:
"Hvis medarbejderne har et religiøst tilhørsforhold, til statsligt godkendte trossamfund, må de gerne anvende religiøs beklædning f.eks. hovedbeklædning. Kravet til hovedbeklædningen er, at ansigtet skal være synligt.
Med venlig hilsen
Joan
Lidl's kundeservice
Profilvej 9
6000 Kolding
Man-fredag: 8-18
Tlf.: 80 702 702
E-mail: kundeservice@lidl.dk "
*
Hos Dansk Supermarked, der blandt andet omfatter Bilka, Netto og Føtex, var det i lang tid forbudt for virksomhedens kassedamer at bære tørklæde. Men trusler om en muslimsk boykot fik i maj 2013 Dansk Supermarked til at ændre sine regler, så det nu er tilladt for virksomhedens medarbejdere at bære tørklæde.
Se også
Lidl påstår, at virksomheden er "religionsneutral", men sælger masser af islamiske halalvarer