Dagligvarekæden Lidl 's bortcensurering af kristne kors fra kædens tilbudsavis og fra varenes emballage har placeret kæden i en mindre shitstorm, og efter et par dages radiotavshed fra Lidl er virksomheden nu rykket ud med en beklagelse.
På Lidl's danske Facebookside er virksomheden begyndt at beklage overfor de mange kritiske Facebookbrugere, der har ytret sig på siden. Standardsvaret fra Lidl lyder i hvert enkelt tilfælde:
"Hej (navn på Facebookbruger, red.)
Vi er utrolig kede af, at en fejl i emballagen på vores Eridanous-serie har stødt så mange. Vi beklager fejlen dybt, og emballagen vil blive ændret så hurtigt som muligt.
Det har aldrig været og vil aldrig være vores intention at udtrykke ideologiske eller politiske holdninger med hverken vores varer eller vores emballagedesign. Eridanous-serien er gennem flere år blevet solgt i Lidl-butikker i hele Europa, og designet er i løbet af denne tid blevet ændret flere gange. I forbindelse med seneste designændring er der helt klart blevet begået en fejl, og det beklager vi meget.
Med venlig hilsen
Lidl Danmark"
Se også
"Religionsneutrale" Lidl tillader kassedamer med islamisk tørklæde
Lidl påstår, at virksomheden er "religionsneutral", men sælger masser af islamiske halalvarer