Pressemeddelelse fra forlaget Lindhardt og Ringhof:
"Ordet 'Luder' bliver brugt som en social skammekrog for de kvinder, som afviger fra normen. Alle kan blive offer for luderstigmaet. Vi ønsker at reclaime luderbegrebet og fjerne den negative konnotation, der ligger bag."
"Mød Girlsquad. De er fjerdebølge-feminister og kæmper en stor del af kvindekampen på de sociale medier – ofte med meget lidt tøj på.
Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Andersen (Ekaterina Krarup Andersen, red.) vil ikke vælge mellem akademikeren og dullen. De insisterer på, at kvinder har ret til at se ud, præcis som de vil, uden at blive dømt for det - og uden, at folk af den grund holder op med at tage dem alvorligt.
Denne bog er deres manifest.
I bogen fortæller GirlSquad om deres mærkesager og om, hvorfor det er så vigtigt at reclaime krop og seksualitet – og gøre op med udskamning af kvinder.
I "Ludermanifestet" trækker forfatterne på den seneste forskning på området og eksemplificerer med egne historier, billeder og tråde fra facebook. På en gang chokerende, underholdende og oplysende.
De seks mærkesager i "Ludermanifestet" lyder:
#1 RECLAIM ORDET LUDER
#2 DU HAR RET TIL AT SE UD SOM DU VIL
#3 KRÆV DIN ORGASME
#4 HVIS DET IKKE FØLES RART, SÅ ER DET IKKE RART
#5 DICK PICS, HÆVNPORNO OG NUDES. DER ER FORSKEL. SÅ ENKELT ER DET
#6 VI HAR IKKE LIGESTILLING, FØR ALLE ER LIGE STILLEDE
"Ludermanifestet" udkommer i forlængelse af en programrække med GirlSquad på P1 med samme titel."