Kunstfestivalen Aalborg Surreal afholdes i år på det venstreorienterede spillested 1000Fryd. Aalborg Surreal #4 løber af stabelen fra 5. oktober 2017 klokken 14:00 til 6. oktober 2017 klokken 23:00 på 1000Fryd, Kattesundet 10, 9000 Aalborg. Da det er en lokal begivenhed, tænkte jeg, at det var oplagt at deltage.
Festivalen har fokus på surrealistisk kunst, og det er jo så corny, at man ikke ved om, det er tåkrummende gammeldags eller supertrendy.
Når man tænker på surrealisme, er det oftest den slikkede maleriske kunnen, som blandt andet Salvador Dali og danske Wilhelm Freddie var eksponenter for, der rinder en i hu. Subsidiært de maleriske "gåder" og "troen på den højere virkelighed bag visse former for associationer", som bevægelsens leder Andre Breton formulerede det.
Jeg kom imidlertid i tanker om et andet - lidt underbelyst - aspekt ved surrealismen. Nemlig magtkritikken.
Salvador Dali malede i 1933 billedet The Enigma of William Tell, der forestiller den sovjetrussiske leder Vladimir Lenin med en grotesk røvballe, der må holdes oppe af en krykke. Billedet var helligbrøde. Ikke bare i forhold til samtidens kommunistiske fremstillinger af Lenin som sejrrig revolutionshelt. Men også internt i den surrealistiske bevægelse, da mange surrealister i modsætning til Dali, der tidligt fik smag for luksus og extravaganza, var reformsocialister eller revolutionære marxister. Andre Breton gik så langt, at han krævede Dali ekskommunikeret af den surrealistiske bevægelse på grund af Lenin-portrættet. Så galt gik det ikke. Dertil var Dali med sin store gennemslagskraft for vigtig for surrealisterne.
Tre år senere i 1936 - muligvis med inspiration fra Dali - malede Wilhelm Freddie et billede med titlen Meditation over den antinazistiske kærlighed. Maleriet forestiller Adolf Hitler og et ungt par, der er symbol på den kærlighed, som skal give nazismen modstand. Mens det meste af billedfladen er fyldt af truende skyer. Nazisterne var ikke fans af hverken moderne kunst eller Wilhelm Freddie, og i 1944 blev det så hedt for Freddie at opholde sig i Danmark, at han måtte flygte til Sverige. Kunstmuseet Kunsten i Aalborg har i dag maleriet i sin samling.
I dag er hverken Lenin eller Hitler tabuer, når det gælder malerisk satire. Det er Muhammed, der ikke må afbildes, da der akkurat som i forbindelse med de to førstnævnte kun er plads til én uantastet udgave af lederen. Enhver diversitet kan bringe førerkulten i fare.
Jeg foreslog derfor Aalborg Surreal at udstille mit maleri Allahu akbar (11. september 2001 in memoriam), der portrætterer Muhammed siddende i et cockpit, mens man kan se World Trade Center 's tårne udenfor flyets vindue. Selvom det faktiske terroranslag foregik om morgenen, er himlen på maleriet rød. Solen er på vej ned over Aftenlandet. Himlen er rød som blod.
Men værket blev afvist af Aalborg Surreal:
"Thank you for you application. Unfortunately we have chosen not to exhibit your work at this years event.
Best Regards,
Siyana Raykovska"
Og måske er det det mest surrealistiske ved historien og den kommende udstilling: At en forlængst afdød magthaver bestemmer, hvad der kan udstilles i en dansk provinsby.
Se også
Susan Knorrenborg afviser læserbrev af Uwe Max Jensen
Aalborg Surreal på 1000Fryd: Surrealistisk inspireret kunst i enhver form
Cirkelkaffepigen til Søren K. Villemoes: Racist!