Den muslimske debattør og mediedarling Geeti Amiri, der har udgivet bogen Glansbilleder om sit liv.
Forfatter Camilla Winther Nissen skriver på Facebook:
"En sær dag i Debatdanmark. Og på sin vis en sørgelig dag.
En politiker (Lise Müller- regionsrådsmedlem for SF, red.), jeg respekterer meget, men ikke altid er politisk på linie med, valgte at antyde nazistiske undertoner i et angreb på en anden politiker. Ganske svinsk og uden basis i virkeligheden.
I den debat anvendte en af hendes politiske fæller - tidligere på tinge - udtrykket "kartoffel" om hvide mennesker...
Et nyt skældsord kom på banen fra en stærkt ombejlet debattør (Geeti Amiri, red.): "Dannebrogselsker" - et alternativ til "kokosnød" og "Onkel Tom", og dermed ikke som noget positivt ladet. Udtrykket blev brugt om en politiker, der ikke er født dansk, men har valgt at være det hele vejen igennem. Samme debattør mente, at medierne altid går særligt hårdt til "de brune debattører" - og det er jo også rart altid at have et offerkort i hånden - særligt, når man forsøger at forsvarer en anden debattør, der valgte at hidse sig gevaldigt op i Radio24syv her til morgen. Den første debattør har pludseligt glemt sin status som mediedarling med forlagskontrakt og eget radioprogram. Det må være hårdt. Jeg kan godt se det. Måske derfor hun vælger at omtale vores flag som et skældsord.
Denne anden debattør (Khaterah Parwani, red.) i radioudsendelsen var særligt rasende over, at den politiker, der havde valgt at være dansk, kaldte hende debattør. Og ikke alt muligt andet. Altså i form af titler og CV. For man måtte forstå, at hun kunne alt, havde prøvet alt, og havde fået priser (i flertal?) herfor. Den troende agnostiker med fortid i HuT (Hizb ut-Tahrir, red.) fandt det mere relevant at tale om den nu danske politikers meritter frem for sine egne - glemt var, hvorfor hun overhovedet var i studiet. Nå ja. Det handlede jo om hendes projekt, måtte radioværten, der ligeledes gjorde en noget ynkelig figur, minde hende om. Og så blev ordet 5000 brugt. Meget. Om såvel antal Facebookopslag som interviews, debattøren havde givet.
Samme debattør er ellers i dag omtalt af sin backinggruppe som et menneske, der bruger alle døgnets 24 timer på de fortabte sjæle ganske frivilligt, så man må forstå, at hun virkelig har fortjent 680.000 kr fra Satspuljen til sit projekt. Hvordan hun får tid til interviews, Facebook og de behovkrævende, kan undre og måtte naturligvis afføde en vis respekt, dersom det virkelig var muligt. Men om ikke andet, så er det vel en forklaring på, at det med juristeriet kun er blevet til en BA. Men man kan jo heller ikke nå det hele, når de ringer fra samtlige institutioner i hele Danmark og lige skal have debattøren til at sige god for det hele.
Vi må jo så også forstå, at denne debattørs baggrund ikke er relevant. Altså den del, som hun ikke vil tale om. Og måske har hun ret, for i virkeligheden havde det vel været voldsomt mere interessant, hvis radioværten havde spurgt ind til noget konkret dokumentation for, hvorfor netop det forgyldte projekt ville være pengene værd. For der er mange ord og megen luft derude. Men meget lidt konkret. Hvor mange er blevet hjulpet - og med held? Og det med anti-radikalisering... hvor mange omvendte, potentielle ISIS-krigere og andre terrorindstillede er Danmark blevet reddet fra?
Den anden debattør kunne samtidig fortælle om de forfærdelige tilstande på Nørrebro - Nye Borgerlige takker, vil jeg tro -, hvor hun på arabisk bliver tiltalt som "Sharmuta" og spyttet på i kraft af sin civilstatus og sin tvivl. Hvordan det lykkedes hende at konfrontere bandemedlemmer for at distribuere hævnporno i et sådant miljø kan jo nok undre svagelige sjæle, men nogle mennesker er velsignet og kan åbenbart alt.
Måske er dette et guldrandet projekt. Men hvis man ikke vil finde sig i, at politikere stiller spørgsmål og kræver afklaring på fordeling af offentlige midler, så skal man ikke søge de puljer om støtte.
Debatdanmark er virkelig særpræget. Og sørgelig. Og så temmelig forunderlig. En dag Debatdanmark vist kunnet have været foruden."
*
Se også
Når rollemodeller koketterer med at uddele lussinger til politiske meningsmodstandere
Katrine Winkel Holm om Geeti Amiri: Pinlig, paranoid og dobbeltmoralsk
Folkemødets powerhouse
Portræt af en shitstorm