Tilsendt materiale. Skrevet af billedkunstner Per William Petersen (september 2017):

Der var engang en Vandværksbestyrer, med hang til lakrids.
For ham var det ikke nok selv at spise lakrids, alle hans vandrikkende kunder skulle have lakrids!
Så han tilsatte vandet lakrids smag.
Han blev fyret -det var nemlig ikke alle der kunne lide lakrids.
Og man blev enige om, det var bedre at levere neutralt vand, så kunne borgerne selv tilsætte den smag de ville.


Per William Petersen Billedkunstner September 2017

Men så fornuftigt ender sådanne historier ikke altid.


Når en vagthund bedyrer, at den er død træt af at gø. Ikke generelt træt af at gø, men blot træt af at gø af det emne der er tidens, og fremtidens aller mest alvorlige emne, må dens ejer overveje om den er egnet til at være vagthund. Måske den egentlig hellere vil være skødehund?

Når en journalist siger han er dødtræt af at beskæftige sig med islam problemet, er han ikke længere demokratiets vagthund.

Niels Ivar Larsen, journalist på Dagbladet Information, gider ikke længere beskæftige sig med islam problemet. Des- uden fastslår han at terroristerne er sølle, og intet har opnået over for vore samfund, vi lever som altid. Han har altså valgt en Komiske Ali position som journalist -nyhedsformidler. Han fortæller samtidig at Vestlig kultur ikke er under pres, den har aldrig været stærkere, og alle institutioner fungerer som altid.

Personligt havde jeg aldrig troet en Komiske Ali ville få taletid i dansk presse, men nu er han her, endda under flere navne i den danske presse. For han er desværre ikke alene. Måske pressen får lidt for mange offentlige midler, siden de har råd til den slags “ blindtarme”?

Niels Ivar Larsen arbejder ihærdigt på at skabe en illusion omkring sig selv, bla. som påstået intellektuel. Her til har han opbygget et talerør han kalder “Fri Debat.” Grotesk navn. Fri -folk der siger ham imod, blokeres og slettes. Debat gruppen består jævnfør slette metoden af rygklappere, som er en form for offentlig standret for meningsmodstandre
-pøbelen som han kalder modstandere.
Desuden er Niels Ivar Larsen redaktør for et andet tiltag, også med et lidt malplaceret navn, Satire Magasinet Spot. Her har han indskrevet i dets “Grundlov”, at der er visse ting man ikke laver satire på! Satire er enten alt, eller intet, ellers er det ikke satire, men bliver til propaganda!

Denne type af journalister er dødsens farlige for demokratiet, og samfundets sammenhængskraft. Journalister der ser det som deres mål, at føre egen politiske kamp, forklædt som nyhedsformidling er farlige.
Polariseringen i befolkningen er tiltagende. Når debat og nyhedsformidling dør, står kaos og vold tilbage.

Journalister som Niels Ivar Larsen er ansvarlige, og ikke mindst dem der lader dem arbejde på denne måde.

Niels Ivar Larsen elsker den stærke mand/kvinde som leder! Merkel hylder han som overmåde klog. Træffer kloge ledere altid kloge afgørelser? Var Stalin uintelligent? Han elsker store stærke europæiske lande, der hvor vi ser han- dlekraft ( herrefolke mentalitet)
For ham er det pinligt at være født i det lille tidligere harmoniske samfund Danmark. Det er for snævert for ham. Jeg synes faktisk vi skulle slippe ham, og alle hans type fri! De kunne jo komme ud af skabet, og træde ind i politik, gerne i et stort land.

Godt for dem, og godt for frihed og demokrati! Demokrati bygger på TIL- og FRAvalg. Giv befolkningen fakta, og så rene nyheder som muligt - vi vil ikke have Lakridsvand!


*




Se også
Fjollede Niels Ivar Larsen fra Information undskylder islamiske halalvarer og undsiger frikadellen