Bazrafkans Blasfemi-værk var i øvrigt ikke nyt. Et fotografi af værket havde tidligere været publiceret på Bazrafkans Facebook side. Værket optrådte dengang i en mere subtil form, da titlen var Blasfemi?, og det ikke klart fremgik, hvorvidt det var en makuleret koran, der var placeret på bedetæppet. Blasfemi? spillede dermed på det forhold, at en islamisk automatreaktion forstået som utøjlet vrede overfor religiøse krænkelser risikerede at blive rettet mod en ligegyldig bunke makuleret papir, der intet havde med koranen at gøre. Det i sig selv var en markant religionskritik. Den "ny" udgave af værket bekendte derimod karakter som sakrilegium - en handling, der skænder "det hellige" - da der efter det oplyste ikke syntes at herske tvivl om, at det var en makuleret udgave af koranen på bedetæppet.

Udover at det med værkets "ny" form stod klart, at fronterne var skærpet, blev værket også et frontalangreb på den blasfemiparagraf, der allerede dengang knagede gevaldigt i fugerne. Værket kunne simpelthen blive det stød, der fik paragraffen til at falde. Det skete dog ikke. Og paragraffen faldt først, da nordjyske John Salvesen brændte en koran i sin baghave, lagde en video af afbrændingen op på Facebook, og siden som den første i næsten 50 år blev anklaget for blasfemi. Også denne video kunne med fordel have været med på udstillingen, hvor der til gengæld er rigeligt med eksempler på muslimer, der ødelægger ikke-muslimsk kulturarv. 

Firoozeh Bazrafkans værk fik ikke blasfemiparagraffen til at falde, men det affødte en del reaktioner fra herboende hovedsageligt unge muslimer, der mente, at kunstneren skulle voldtages eller "slagtes", mens det, man med et slidt ord kan kalde kultureliten, argumenterede for, at værket ikke var kunst (for eksempel Weekendavisens daværende litteraturredaktør Anna Libak) eller dårlig kunst (for eksempel filosof Peter Tudvad, der i en statusopdatering på Facebook lovede, at han selv ville koge og kværne en koran i sit køkken, hvilket han dog trak tilbage få dage senere, da han pludselig ikke længere kunne se den kunstneriske værdi i at gøre dette). Eller som Firoozeh Bazrafkan i vanlig hårdtslående stil formulerede det i en statusopdatering på sin Facebook profil: "Dele af den fine stuerene kulturelite har en ting til fælles med afskumseliten.. Det er, at de begge er enig i, at min makulerede koran på bedetæppet ikke er kunst. Interessant."







Koranafbrænding. 2015. Blev en sag i offentligheden, da manden bag koranafbrændingen i februar 2016 fik en bøde for racisme, som han nægtede at betale. Han blev senere tiltalt for blasfemi som den første dansker i over 40 år.

En nordjysk mand har brændt et eksemplar af koranen i sin baghave. Efter at have delt en videooptagelse af seancen ledsaget af teksten "Tænk på jeres nabo. Det stinker når den brænder." på sin Facebook profil er manden blevet anmeldt til politiet af to personer med udenlandske navne. Politiet har afhørt manden og efterfølgende sendt manden et bødeforlæg på 1000 kroner for at have overtrådt racismeparagraffen. Den nordjyske mand har ingen intentioner om at betale bøden og afventer, at sagen kommer for retten.

Om baggrunden for at brænde koranen skriver manden på Facebook:

"Brændte den (koranen, red.) af så andre ikke sku læse den"

Ingen er så vidt vides tidligere blevet dømt for at brænde koranen i Danmark. Men i I England blev seks personer anholdt for opildne til religiøst had i september 2010, fordi de havde brændt to eksemplarer af koranen. Den engelske koranafbrænding fandt angiveligt sted i baggården til en pub.

Mens de britiske og danske myndigheder slår ned på koranafbrændinger, gælder der helt andre og mere lempelige regler, hvis man sætter ild til bibelen.

Midt i den kristne adventstid – 9. december 2007 – brændte rockmusikeren Marilyn Manson et eksemplar af bibelen på scenen ved en koncert i NEC i Birmingham. Klippet er ligesom bibelafbrændinger foretaget af Marilyn Manson i Oslo og Bruxelles tilgængeligt på YouTube. Efter sin bibelafbrænding i Birmingham blev Marilyn Manson ikke anholdt af engelsk politi for at have opildnet til religiøst had, som det skete for de seks engelske koranafbrændere.

Senere ændrer politiet sigtelsen mod den nordjyske koranbrænder fra racisme til blasfemi, og man rejser en sag mod manden for blasfemi. Det er første gang i over 40 år, at en dansker anklages for blasfemi.

Få dage før den nordjyske mand skulle have været i retten i Aalborg tiltalt for blasfemi, afskaffede folketinget blasfemiparagraffen. Anklagemyndigheden valgte herefter at droppe sagen mod koranafbrænderen.


Se også
Profeten Muhammed blev i dag anholdt foran Skovgaard Museet i Viborg