Quantcast
Channel: Ballet Magnifique
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Hold din mund og gør din pligt – 10 kunstværker (med mere), der er blevet opfattet eller kan opfattes som blasfemiske

$
0
0


George Grosz. Grosz lavede denne tegning af Jesus med gasmaske efter at have deltaget i 1. verdenskrig. Tegningen med titlen "Keep your mouth shut and do your duty" (Hold din mund og gør din pligt) er fra 1924. Grosz var som mange andre dybt desillusioneret og havde blandt andet mistet sin tro på gud efter de meningsløse krigshandlinger, der blandt andet bød på en udbredt brug af giftgas.

George Grosz’s tegning blev opfattet som blasfemisk, og senere kom Grosz også på nazisternes liste over entartete kunst (degenereret kunst), der skulle udgrænses under nazistyret. 



Maleri af den spanske maler Salvador Dali. Motivet virker ret uskyldigt i dag, men Dali blev beskyldt for blasfemi, fordi Jesus ses oppefra. Det perspektiv er kun tilladt gud og ikke en almindelig dødelig som Dali. 




Immersion (Piss Christ). Et fotograf fra 1987 af den amerikanske kunstner Andres Serrano. Fotografiet forestiller et krucifiks nedsunket i kunstnerens urin. Værket vakte stor opstandelse, da det blev udstillet i USA. Blandt andet fordi udstillingen, det var med på, havde modtaget offentlig støtte. Værket har også været udsat for hærværk. Fotografiet er i øjeblikket med på Skovgaard Museet ’s udstilling om blasfemi i kunsten. 





Uwe Max Jensen: Halve sandheder (Koranen savet midt over, bibelen savet midt over). Bogobjekter, 1999. Som titlen indikerer, består værket af en halv koran og en halv bibel. Værket blev undfanget i 1999 og første gang udstillet i et kunstnerdrevet galleri (det lyder så fornemt, men stedet var det nedlagte svineslagteris forladte bomhus, som blandt andet kunstnergruppen Idioterne havde fået adgang til) på havnen i Aarhus. I 2002 blev de halve sandheder udstillet på Museum Folkwang i Essen i Tyskland som en del af udstillingen "Magische Expeditionen - Streifzüge mit rätselhaften Empfindungen" (anmeldt i det tyske kunsttidsskrift Kunstforum samme år). Udstillingen var kurateret af Necmi Sönmez (tyrker med muslimsk baggrund).

Året efter blev værket vist på udstillingen "Fallen from grace" på Galerie Reinhard Hauff i Stuttgart. Værket blev i forbindelse med udstillingen solgt til et tysk bogforlag. Senere samme år blev en udstillingskopi vist på min udstilling på Hordaland kunstsenter i Bergen. Halve sandheder er i modsætning til min øvrige kunstneriske praksis omtalt overvejende positivt i kunstanmelderne Lisbeth Bonde og Mette Sandbyes bog Manual til dansk samtidskunst (Gyldendal, 2006). Da jeg skabte mit værk i 1999, indgik det i en afgrænset kunstnerisk sammenhæng helt uden de værdipolitiske intonationer, der uvægerligt ville blive tillagt det i dag. Det er både interessant, deprimerende ... og skræmmende, at religionskritik og blasfemi igen er blevet tabu.






God is Great (#2). En skulptur af den britiske konceptkunstner John Latham, der blandt andet består af en talmud, en bibel og en koran. Skulpturen blev fjernet fra kunstmuseet Tate i kølvandet på terroranslagene i London sommeren 2005, da museet frygtede, at skulpturen kunne støde fundamentalistiske muslimer. John Latham protesterede indædt mod den beslutning. Tate’s censur af værket er nævnt i Flemming Rose ’s følgetekst til Jyllands-Posten ’s Muhammedtegninger, der blev publiceret 30. september 2005.







Muhammedtegningerne er ikke kunst, men avissatire. Men tegningerne har haft så massiv en gennemslagskraft, at de har transcenderet fra avistegninger til at blive et mere generelt eksempel på ytringsfrihed. Jyllands-Posten blev efter at have publiceret tegningerne politianmeldt for blasfemi, men sagen blev afvist.




Kurt Westergaard ’s Muhammedtegning er den mest kendte og er blevet et ikon på Muhammedtegningerne og Muhammed, men det var ikke den tegning, der tiltrak sig mest opmærksomhed i begyndelsen. Måske fik Westergaard størstedelen af opmærksomheden, fordi han også var den mest åbenmundede af Muhammedtegnerne.





Kurt Westergaard havde få måneder inden Muhammedtegningerne tegnet en næsten identisk Muhammedtegning i forbindelse med en kronik ”Når tro føder terror” af domprovst Poul Erik Andersen, der kommenterede terrorangrebene i London i juli 2005. Denne Muhammedtegning udløste ingen som helst reaktioner.




Firoozeh Bazrafkans værk Blasfemi, der består af en makuleret koran på et bedetæppe. Værket blev i 2014 udstillet i Galleri Draupner i Skanderborg, der var kendt for at være Muhammedtegneren Kurt Westergaards galleri. 

Bazrafkans Blasfemi-værk var i øvrigt ikke nyt. Et fotografi af værket havde tidligere været publiceret på Bazrafkans Facebook side. Værket optrådte dengang i en mere subtil form, da titlen var Blasfemi?, og det ikke klart fremgik, hvorvidt det var en makuleret koran, der var placeret på bedetæppet. Blasfemi? spillede dermed på det forhold, at en islamisk automatreaktion forstået som utøjlet vrede overfor religiøse krænkelser risikerede at blive rettet mod en ligegyldig bunke makuleret papir, der intet havde med koranen at gøre. Det i sig selv var en markant religionskritik. Den "ny" udgave af værket bekendte derimod karakter som sakrilegium - en handling, der skænder "det hellige" - da der efter det oplyste ikke syntes at herske tvivl om, at det var en makuleret udgave af koranen på bedetæppet.

Udover at det med værkets "ny" form stod klart, at fronterne var skærpet, blev værket også et frontalangreb på den blasfemiparagraf, der allerede dengang knagede gevaldigt i fugerne. Værket kunne simpelthen blive det stød, der fik paragraffen til at falde. Det skete dog ikke. Og paragraffen faldt først, da nordjyske John Salvesen brændte en koran i sin baghave, lagde en video af afbrændingen op på Facebook, og siden som den første i næsten 50 år blev anklaget for blasfemi. Også denne video kunne med fordel have været med på udstillingen, hvor der til gengæld er rigeligt med eksempler på muslimer, der ødelægger ikke-muslimsk kulturarv. 


Firoozeh Bazrafkans værk fik ikke blasfemiparagraffen til at falde, men det affødte en del reaktioner fra herboende hovedsageligt unge muslimer, der mente, at kunstneren skulle voldtages eller "slagtes", mens det, man med et slidt ord kan kalde kultureliten, argumenterede for, at værket ikke var kunst (for eksempel Weekendavisens daværende litteraturredaktør Anna Libak) eller dårlig kunst (for eksempel filosof Peter Tudvad, der i en statusopdatering på Facebook lovede, at han selv ville koge og kværne en koran i sit køkken, hvilket han dog trak tilbage få dage senere, da han pludselig ikke længere kunne se den kunstneriske værdi i at gøre dette). Eller som Firoozeh Bazrafkan i vanlig hårdtslående stil formulerede det i en statusopdatering på sin Facebook profil: "Dele af den fine stuerene kulturelite har en ting til fælles med afskumseliten.. Det er, at de begge er enig i, at min makulerede koran på bedetæppet ikke er kunst. Interessant."





Koranafbrænding. 2015. Blev en sag i offentligheden, da manden bag koranafbrændingen i februar 2016 fik en bøde for racisme, som han nægtede at betale. Han blev senere tiltalt for blasfemi som den første dansker i over 40 år.

En nordjysk mand har brændt et eksemplar af koranen i sin baghave. Efter at have delt en videooptagelse af seancen ledsaget af teksten "Tænk på jeres nabo. Det stinker når den brænder." på sin Facebook profil er manden blevet anmeldt til politiet af to personer med udenlandske navne. Politiet har afhørt manden og efterfølgende sendt manden et bødeforlæg på 1000 kroner for at have overtrådt racismeparagraffen. Den nordjyske mand har ingen intentioner om at betale bøden og afventer, at sagen kommer for retten.

Om baggrunden for at brænde koranen skriver manden på Facebook:

"Brændte den (koranen, red.) af så andre ikke sku læse den"

Ingen er så vidt vides tidligere blevet dømt for at brænde koranen i Danmark. Men i I England blev seks personer anholdt for opildne til religiøst had i september 2010, fordi de havde brændt to eksemplarer af koranen. Den engelske koranafbrænding fandt angiveligt sted i baggården til en pub.

Mens de britiske og danske myndigheder slår ned på koranafbrændinger, gælder der helt andre og mere lempelige regler, hvis man sætter ild til bibelen.

Midt i den kristne adventstid – 9. december 2007 – brændte rockmusikeren Marilyn Manson et eksemplar af bibelen på scenen ved en koncert i NEC i Birmingham. Klippet er ligesom bibelafbrændinger foretaget af Marilyn Manson i Oslo og Bruxelles tilgængeligt på YouTube. Efter sin bibelafbrænding i Birmingham blev Marilyn Manson ikke anholdt af engelsk politi for at have opildnet til religiøst had, som det skete for de seks engelske koranafbrændere.

Senere ændrer politiet sigtelsen mod den nordjyske koranbrænder fra racisme til blasfemi, og man rejser en sag mod manden for blasfemi. Det er første gang i over 40 år, at en dansker anklages for blasfemi.

Få dage før den nordjyske mand skulle have været i retten i Aalborg tiltalt for blasfemi, afskaffede folketinget blasfemiparagraffen. Anklagemyndigheden valgte herefter at droppe sagen mod koranafbrænderen.
*

Dette oplæg om blasfemi og kunst er blevet uploadet til YouTube af Asger Trier Engberg.


Del 1: https://youtu.be/bEZOU38Iha4
Del 2: https://youtu.be/LK7llNblpqM
Del 3: https://youtu.be/ciWmoy3_3WA
Del 4: https://youtu.be/fDoDBereRMQ
Del 5: https://youtu.be/jl_RbVBHR9w


Se også

Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine