Jacob Holdt 's Amerikanske Billeder hænges i disse dage op på Kunsthal Charlottenborg. (Foto: Michael Thouber)
Michael Thouber, der er direktør for Kunsthal Charlottenborg, skriver i dag følgende på sin Facebook profil til en kritiker af Jacob Holdt:
"Jeg håber du vil se udstillingen for min oplevelse er, at Jacob Holdt hverken i form eller indhold er "gammel kunst". Faktisk vil jeg mene, at han aldrig har været mere relevant end nu. Han er tydeligt en kunstner udsprunget af 1970'ernes idealer, men når Kunsthal Charlottenborg udstiller Jacob Holdt er det netop for at bruge fortidens optegnelser i nutidens diskussioner. Jacob Holdt skrev selv i forordet til Amerikanske Billeder, at han udgav bogen som et skræmmebillede til visse danske politikere for at vise hvor galt det kan gå hvis de ikke passer på velfærdsstaten. Jeg synes det er interessant at genbesøge Holdts fotografier og spørge hvordan det så er gået siden 1977 hvor bogen første gang udkom? Hvilke forandringer er der siden dengang sket i Danmark på baggrund af Jacob Holdts skræmmebillede? Louisiana og Aros udstillede deres udvalg af Amerikanske Billeder i 2009. Vi udstiller med enkelte overlap et andet udvalg - der er 15.000 amerikanske billeder fra Holdts hånd i alt! Og som du kan høre, synes jeg uanset det er på tide at genbesøge Jacob Holdts værk - ikke mindst i lyset af de aktuelle diskussioner af flygtningestrømme, voksende ulighed og prioriteringerne i velfærdsstaten generelt."
Der er fernisering på Charlottenborgs Jacob Holdt udstilling torsdag 5. november 2015 fra klokken 19 til 22.
Bloggeren Martin Kasler - på Reaktionære Refleksioner - og Weekendavisen har de seneste uger grebet Jacob Holdt i en lang række løgne og løse påstande.
Læs også
Jacob Holdt lukker sin hjemmeside efter nye afsløringer
Martin Kasler: Ny Jacob Holdt-løgn