Quantcast
Channel: Ballet Magnifique
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Jeg er innovativ innovativ innovativ innovativ

$
0
0


Søndag blev en 24-årig mand anholdt for hærværk på kunstmuseet Aros i Aarhus. Der antydes, at den unge mand, der blev anholdt på Aros, enten har mentale problemer og / eller var påvirket af stoffer / alkohol. Hvis det er tilfældet, er det måske urimeligt at tale om kunst i forbindelse med episoden / hærværket på Aros (men var outsiderkunst som Ovartaci ikke noget af det hotteste for et par år siden?).

Men anskuer man det som kunstneriske handlinger - uden dermed hverken at billige eller fordømme disse handlinger - er det interessant, hvad der foregik.

Først ridser den unge mand en politibil udenfor museet. I september 2016 kunne de besøgende på Aros ridse en Lamborghini med en nøgle som en del af den norske kunstner Dolk 's værk Low Key. Aros' medieglade direktør Erlend G. Høyersten var første mand med nøglen, og det afstedkom følgende højstemte udmelding på museets Facebookprofil:

"Indtil for få minutter siden var dette blot en ganske almindelig Lamborghini, men med museumsdirektør Erlend G. Høyerstens mellemkomst er bilen nu blevet et kunstværk. Det er i hvert fald tanken bag norske DOLKs værk Low Key, der tematiserer absurd rigdom, hvor en i forvejen temmelig dyr bil bliver endnu mere værd ved at blive skamferet og pludselig bliver et kunstværk. Du kan selv komme forbi og give en ridse med fra på lørdag, hvor udstillingen No Man is an Island - The Satanic Verses åbner."

Høyersten er altså en slags alkymist ved hvis mellemkomst "ganske almindelige Lamborghini'er" (LOL - findes det overhovedet? Ganske almindelige Lamborghini'er?) forvandles til kunstværker.

Kunne det tænkes, at den unge mand med sin nøgle - eller hvad han nu har brugt til at ridse politibilen med - har skabt et stats- og magtkritisk kunstværk? Eller i det mindste udført en stats- og magtkritisk handling?

Ja, jeg ved det ikke, og ingen har øjensynligt spurgt manden.

Inde på museet fortsatte den unge mand sin vandalisme / kunstneriske skaben ved blandt andet at skrive LOL på et af de 112 syltetøjsglas med indvolde fra en slagtet hest, der stammer fra Bjørn Nørgaard 's hesteofring i 1970.

LOL synes på sin vis at være en ligeså meningsløs kommentar til Nørgaards værk som så mange andre igennem tiderne. I hvert fald lykkedes det ikke i sin tid for Nørgaard at sætte fokus på Vietnamkrigens grusomheder, som det ellers var Nørgaards intention i forbindelse med den blodige aktion. De fleste danskere vendte sig i stedet mod Nørgaard, og det de opfattede som en meningsløs aflivning af et dyr i kunstens navn.

Den unge mand fra Aros har ifølge det oplyste skrevet med rød sprittusch på mindst tre kunstværker. Hvilke værker, der er tale om udover Nørgaards, er desvære ikke oplyst.

På væggene har manden blandt andet skrevet "Jeg er innovativ" og underskrevet sig med signaturen L. Men ser man nærmere på det skrevne, står der faktisk "Jeg er innovativ" efterfulgt af tre gentagelsestegn. Innovationen bliver altså forbløffende hurtigt til repetition. Og netop det synes faktisk at være en ganske glimrende beskrivelse af de faktiske forhold i kunstverdenen.




Se også
Formand for Strøget i Aarhus svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros



Uwe Max Jensen - foredrag om billedkunst og ytringsfrihed


Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine