Fotos fra Venedig Biennalen 2017.
Jeg var i Venedig for nogen uger siden for at se biennalen. Jeg frygtede lidt det værste, da biennalen i år samarbejdede med European Cultural Centre, hvis udstillinger havde titlen Personal Structures - open borders. Den titel i samspil med kunstverdenens stort set kritikløse optagethed af migration de seneste år stillede umiddelbart nogen tåkrummende ting i udsigt. Men så slemt var det overhovedet ikke. Bortset fra en newzealandsk kunstner, der havde lavet et værk med redningsveste (a la Ai Weiwei), var der ikke megen interesse for migrationsproblematikken på udstillingen.
Olafur Eliasson havde skabt et værk, hvor publikum skulle samle nogen af hans former, og i de første uger havde han hyret en gruppe migranter (muslimer og afrikanere) til at gøre det. Men de var der ikke på dette tidspunkt, og ingen andre havde åbenbart lyst til at samle disse former, så de to kustoder tilknyttet værket sad arbejdsløse hen.
I samme udstillingspavillon, hvor man kunne opleve Olafur Eliasson, blev der også vist flere værker af den afdøde britiske konceptkunstner John Latham, der i årevis arbejdede med bøger, som han i begyndelsen klistrede fast til lærreder for at skabe nogen malerier med en slags skulpturel og reliefagtig karakter. Senere begyndte Latham at arbejde skulpturelt med religiøse bøger - tora, bibel og koran - men ingen af disse religionskritiske værker, som ellers synes meget relevante lige nu, var selvfølgelig med på udstillingen.
(Jeg skriver sandsynligvis lidt mere om biennalen, når der bliver tid)
Danske Søren Engsted var med på biennalen med et videoværk.
Erwin Wurm fra Østrig.
Den danske pavillon.
Se også
Uwe Max Jensen: Walking La Biennale endlessly