Var i biografen i går, hvor jeg så Væbnet med ord og vinger. En film om firserdigteren Michael Strunge, der begik selvmord som 27-årig. Instruktøren Torben Skjødt Jensen introducerede filmen.

Jeg har aldrig læst Strunge, udover det jeg sandsynligvis blev tvunget til at læse i folkeskolen og gymnasiet (sidst i 1980'erne). Så jeg har ikke rigtig noget forhold til Michael Strunge og kender udelukkende til myten. Den unge digter, der skrev sig helt ud på en blanding af kreativitet og sindslidelse og til sidst sprang ud ad vinduet fra 4. sal. Den myte blev bekræftet, selvom der selvfølgelig var en mere indgående beskrivelse af Strunges sygdomsforløb i filmen.

Det var en venlig for ikke at sige ukritisk film, der lod venner, velvillige forfatterkolleger og kærester tegne billedet af Strunge. Vi nærmede os et decideret hyldestportræt. Måske havde filmen vundet ved at lade et par enkelte kritiske røster komme til orde? Men det betyder ikke, at det var en dårlig film. Den var seværdig, og måske vigtigst af alt så fik jeg lyst til at læse Michael Strunges digte, som der var mange oplæsninger af igennem hele filmen.



Filmens plakat.


Se også
Gemmeleg (Replik til fotograf Michael Drost-Hansen 's propaganda)