Christoffer Munch Andersen: Blå (Kurv). (Foto: Privateview Gallery)
Christoffer Munch Andersen er en dygtig maler uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2007. Han bruger sin overlegne teknik til at male genstande fra forbrugskulturen. Han har skabt et smukt billede ved at anvende noget så prosaisk som en indkøbskurv som motiv. Et tidligere motiv er en grøn mælkekasse, der akkurat som indkøbskurven viser sig at have en interessant udformning, når den gøres til genstand for en malerisk undersøgelse.
Christoffer Munch Andersen: Frontal Symmetry II. (Foto: Christoffer Munch Andersen)
Senest har Christoffer Munch Andersen arbejdet med malerbakken som motiv. Malerierne af malerbakker vises på Untitled Art Fair i San Francisco i denne weekend.
Christoffer Munch Andersen: Paint Tray (turquoise). / Malerbakke (turkis). (Foto: Christoffer Munch)
Også en anden dansk maler - Asger Dybvad Larsen fra Aarhus - har brugt malerbakken som motiv. Asger Dybvad Larsens malerier er dog væsensforskellige fra Andersens malerier, da Asger Dybvad Larsens malerier har en stoflig og organisk karakter, mens Christoffer Munch Andersens malerier har en lækker finish.
Se også
Lutherstadt Wittenberg: Korsfæstelse af en penis / Crucifixion of a penis
Spor 1: En bog om Asger Dyvad Larsen
Se også
Lutherstadt Wittenberg: Korsfæstelse af en penis / Crucifixion of a penis
Spor 1: En bog om Asger Dyvad Larsen