Nu følger jeg ikke med i aviser og tv længere, og den nyhedsstrøm, jeg præsenteres for på Facebook, er næppe repræsentativ. Men umiddelbart har der ikke været det store fokus på den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt for udlændinge, der tjener mindst 417.793,60 kroner om året at få ophold i Danmark.
Nu ønsker de borgerlige partier at sætte dette beløb betragteligt ned (til omkring 320.000 kroner) for at gøre det nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det er der ifølge de borgerlige brug for. Uagtet at der er omkring 800.000 danskere udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf en betragtelig del er kategoriseret som jobparat.
De borgerliges argumentation om behovet for arbejdskraft minder unægteligt om situationen i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, hvor Danmark under en højkonjunktur også havde brug for arbejdskraft. Men ingen højkonjunktur varer evigt, og det gør den nuværende heller ikke. Til gengæld er der ingen som helst garanti for, at de fremmedarbejdere, som de borgerlige partier ønsker til Danmark, tager hjem igen, når en lavkonjunktur eller krise sætter ind.
Akkurat som 70'ernes fremmedarbejdere bliver de sandsynligvis i Danmark til evig tid. Og ikke nødvendigvis som borgere, der glider ind i det danske samfund via giftermål med danskere, men som en slags bosættere med egne normer, der i generationer henter deres ægtefæller i oprindelseslandet.
Som kontrast til dette borgerlige scenarie har vi de røde partier, der ønsker mere eller mindre uanede mængder af fremmede mennesker til Danmark af "humanitære" grunde. Disse vil med endnu støre sandsynlighed ikke glide ind i det danske samfund via giftermål med danskere, men blive bosættere med egne normer, der i generationer henter deres ægtefæller i oprindelseslandet.
De to scenarier har det tilfælles, at de viser ganske tydeligt, at politikerne synes at være bedøvende ligeglade med, hvilke mennesker, der bor og lever i det land, vi kalder Danmark. Rollen som fremtidig dansker kan udfyldes af hvem som helt, hvis man enten er arbejdsom (i hvert fald i en periode) (blå model) eller har et eller andet ofte vagt defineret beskyttelsesbehov (rød (radikal) model).
Hvad der skal blive af danskerne i deres eget land, er der åbenbart ikke længere nogen, der skænker en tanke.
Danmark bliver muslimsk ... 25 procent af alle nyfødte i Danmark er nu muslimer