Michael Dyrby er ny ansvarshavende chefredaktør for BT og Metroxpress. Som jeg skrev andetsteds, har jeg ikke de høje forventninger til mandens kommende virke, da han de seneste to år har excelleret i politisk korrekte tweets. En politisk korrekthed jeg frygter, at han vil bringe med sig til BT og Metro.
At han i sin tid sendte nøgenselfies til sin elskerinde, vil jeg ikke bebrejde ham. Jeg kunne sikkert have fundet på noget tilsvarende, hvis min telefon havde kunnet sende og modtage fotos (og fotografere).
Jeg var en af de mange journalister, der modtog en af de nøgenselfies af Dyrby, som elskerinden lækkede til medier og journalister. Jeg syntes om motivet og skabte et maleri med selfien som forlæg. Der gik ikke lang tid, inden Dyrby henvendte sig og krævede, at jeg fjernede maleriet fra nettet.
Jeg bad ham om slappe af og koncentrere sig om sin familie, og jeg hørte ikke siden noget til den censurivrige journalist.
Jeg kan godt lide, at det er et maleri, der står tilbage som det visuelle udtryk i forbindelse med Dyrbys nøgenselfies.
At ingen medier eller journalister har offentliggjort Dyrbys nøgenselfies skyldes sandsynligvis ikke etik, men frygten for en dag at få Michael Dyrby som chef. Jeg tvivler på, at medierne havde været lige så forbeholdne, hvis en kendis af en vis kaliber var kommet i fedtefadet, og man havde adgang til fotos.
Se også
Efterlyste betjening af en medarbejder uden muslimsk tørklæde; blev bedt om at handle et andet sted - skrev om oplevelsen på Facebook; fik tre dages karantæne