Litteraturanmelder Katherine Diez fra Berlingske poserer med Morten Sabroe 's ny roman 32 cm. (Foto: Instagram)
Forfatter Kaspar Coling Nielsen har skrevet en Facebookopdatering om de unge selviscenesættende litteraturanmeldere:
"Det er sindssygt hårdt at få dårlige anmeldelser. Jeg ville ønske det ikke betød så meget, men det gør det. Man har kæmpet med en bog i flere år. Skrevet dag og nat. Man er ruineret økonomisk og helt flad både fysisk og psykisk. Man har givet alt, hvad man har, og det er måske det væsentligste, for det betyder at anmeldelserne altid er stærkt personlige. Meget gode eller meget dårlige anmeldelser har desuden økonomisk betydning. Imidlertid er det en del af jobbet som forfatter, at man bliver bedømt: hyldet eller latterliggjort eller begge dele på samme tid, og sådan skal det naturligvis være. Jeg er tilhænger af, at anmelderne ikke lægger fingrene imellem. Jeg har dog på det seneste lagt mærke til en ny tendens blandt flere unge anmeldere: når de har anmeldt en bog dårligt, deler de efterfølgende anmeldelsen på Instagram og Facebook, med selvpromoverende og ‘morsomme’ følgetekster, som om det er sjovt, og de har begået en stor bedrift. Kommentarsporene på disse opslag latterliggøre forfatteren og bogen yderligere ofte i en munter tone og hylder anmelderen for sit mod. “Du er så pisse sej” skriver folk til den unge anmelder. Jeg synes ikke det er sejt, men derimod totalt usmageligt. Det er selvfølgelig helt i orden at skrive en dårlig anmeldelse, men det er usympatisk at gøre sig morsom og promovere sig selv på bekostning af andres personlige nederlag."
Anne Sophia Mygind Hermansen - kulturredaktør og debatredaktør på Berlingske - kommenterer Kaspar Colling Nielsens opdatering:
"Hvilken herlig diskussion. Og hvor velgørende, at vi ikke kun debatterer frikadeller, ghettoer, skamlæber og Prins Henrik, men også litteratur og anmeldelser. I Tyskland er kulturen det, man debatterer næstmest. I Danmark - not so much. Naturligvis skal en anmelder ikke bøllebanke en forfatter og efterfølgende hyldes for det på Facebook. Men hvorfor ikke debattere anmeldelser og bøger med samme lidenskab som fx burkaer? I den verserende sag, så lad os huske på, at Diez dels har leveret en sober og velargumenteret anmeldelse OG svaret igen med stor selvironi på en småsexistisk opdatering. Dertil kommer, at hun har redegjort for sin dagsorden som anmelder, og jeg kan simpelthen ikke se, at det kunne gøres mere elegant. Men vi er ikke vant til dissens, når det kommer til kulturdebat. Kritik bliver hurtigt opfattet som personlig tilsvining, fordi forfatteren investerer så meget af sig selv i værket. Men tror I ikke, at en politiker investerer meget af sig selv i sit virke? Jo! Alligevel har vi en kritisk presse, fordi politik er væsentligt. Dernæst: Laver vi kun anmeldelser for at sælge aviser? Tja, vi er jo ikke sat i verden for at sælge canapéer, vel? Jeg skal ikke kunne tale for andre redaktører, men jeg prioriterer anmeldelser højt, fordi jeg oprigtigt interesserer mig for litteratur og alvorligt mener, at folk, der ikke læser, ikke er værd at beskæftige sig med. Det er så vores pligt at fortælle dem, hvad der er lort og lagkage indenfor litteratur. Diez har med stor overbevisning vist, at hun kan det, som mange anmeldere ikke kan, nemlig engagere læserne. Og så er hun desuden et sødt menneske, så tal lige pænt om hende, tak."
Se også
Flag (sammensyet dannebrog)