Gavl ved det ryddede Jagtvej 69.
Torsdag 1. marts er årsdagen for Ungdomshuset 's rydning. Datoen markeres hvert år med en demonstration, hvor den voldelige del af venstrefløjen går på gaden. Selvom det i år er 11 år siden, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet, og mange af demonstrationsdeltagerne sandsynligvis end ikke har været i Ungdomshuset på Jagtvej, smadres der hvert år ruder og kameraer under parolen Intet glemt intet tilgivet.
Igen i år har den voldelige del af venstrefløjen annonceret, at man går på gaden. Men i år får ungdomshusdemonstrationen modspil af en demonstration til fordel for mere og bedre politi. Arrangøren af denne demonstration er advokat Rasmus Paludan - formand for partiet Stram Kurs. Om demonstrationen, der afholdes på Israels Plads i København torsdag 1. marts 2018 fra klokken 17 til 20, skriver arrangøreren på Facebook:
"Den 1. marts 2017 "fejrede" de kriminelle og voldelige autonome (venstreekstremister) i København 10-året for rydningen af Ungdomshuset under parolen "Intet glemt, intet tilgivet". De gik amok og smadrede butikker og banker og kastede sten efter politiet.
Det er naturligvis helt uacceptabelt. Igen i år har de kriminelle autonome annonceret, at de vil demonstrere den 1. marts.
Vi, ansvarlige og lovlydige borgere, vil også gerne demonstrere denne dag. Vi vil dog demonstrere for mere og bedre politi til at håndtere al den kriminalitet, som både de autonome og masser af tilrejsende har skabt i Danmark. Uanset, hvad man mener om dansk politi, så er det åbenlyst, at der ikke er nok politifolk. Borgerne har krav på, at politiet kommer, når man ringer."
Se også
Søren K. Villemoes afvist som DJ på Bolsjefabrikken; hans arbejde som journalist og debattør er ikke foreneligt med spillestedets værdier
Simon Bünger Paulsen og Rasmus Preston jager spøgelser