Osama Spin Laden - et af Uwe Max Jensen 's værker på Randers Kunstmuseum.
Jeg møder ofte påstanden, at jeg er en wannabe kunstner eller en selvudnævnt kunstner med videre. Det skyldes tre ting.
1) Mine politiske anskuelser får nogen folk til automatisk at synes dårligt om min kunst (og mig). Jeg mener, at det er fuldstændig naturligt, fornuftigt og opbyggeligt at mene, at Danmark i udgangspunktet er danskernes land og ikke alle mulige andre folkeslags land. Men det er stadig en ganske radikal holdning at give udtryk for. Ikke mindst i kunstneriske kredse og mediekredse.
2) Danskere generelt er opflasket med maleri (til nød skulptur) som det kunstneriske udtryk per se. Det medfører, at en del slet ikke forstår den tradition, jeg arbejder i: Aktion, performance, happening, body art, land art og konceptkunst. Det er simpelthen underbelyste genrer i en dansk sammenhæng. Og ingen danske kunstnere udover undertegnede arbejder for eksempel seriøst med performance.
3) Internettet tillader enhver idiot at skrive hvad som helst (og det ser jeg som et gode).
Når jeg bliver mødt af påstanden, at jeg ikke er kunstner, plejer jeg at henvise til, at jeg er repræsenteret med to værker på Mamco i Geneve, der er Schweiz 's største museum for samtidskunst og har en ekstremt stærk samling indenfor de genrer, som jeg er inspireret af. ( http://archives.mamco.ch/artistes_fichiers/J/jensen.html )
Men jeg har åbenbart også fem værker på danske kunstmuseer (Heart i Herning og Randers Kunstmuseum). Tak til min kunstnerkollega Christian Tangø for at have fundet dette link, som jeg ikke er stødt på før. Jeg havde ærlig talt glemt de fleste af disse værker (det skyldes måske, at jeg i begyndelsen af 2010'erne (jeg har glemt det eksakte tidspunkt SUK) havde en slem depression, der synes at have påvirket min hukommelse negativt), og det ene værk på Heart kan jeg slet ikke huske, men alene materialebeskrivelsen "PAPIR (PLAKAT NIXON-MANZONI), COLLAGE" tyder på, at det er et geni, der står bag. Så den må vel være god nok.
Jeg har ikke rigtig været en del af kunstverdenen det seneste tiår. Det skyldes sandsynligvis mit øgede politiske engagement, og det faktum, at jeg har rykket store dele af min praksis ud i det offentlige rum. Dermed er jeg den eneste garant for, at begivenhederne er kunst, og en sådan autonomi gør danske kunsthistorikere og kulturjournalister utrygge.
Jeg havde dog et værk med på den meget omtalte blasfemiudstilling på Skovgaard Museet, men meget sigende blev jeg alligevel nægtet adgang til ferniseringen, hvor jeg så var henvist til at smide bukserne i frustration nedenfor museets trappe. ( http://balletmagnifique.blogspot.dk/…/profeten-muhammed-ble… )
Men der er ikke andet for end at holde snuden i sporet og arbejde videre.
Se også
Ikea maleri 008 - homage til Albert Mertz / Ikea painting 008 - homage to Albert Mertz