Udstillingsplakat fra Kunstpakhuset 's dobbeltudstilling med Peter Rune Chritiansen og Simon Lindhardt.
Kunstpakhuset i Ikast har i morgen klokken 13 fernisering på udstillingen Interobjects. Arrangøren skriver på Facebook:
"Udstillingen INTEROBJECTS er en duo-udstilling med værker af Peter Rune Christiansen og Simon Lindhardt.
Igennem de sidste fem år har de to kunstnere haft atelier overfor hinanden, og med en grundlæggende fælles interesse indenfor maleri, har de brugt hinanden som sparring i maleriske spørgsmål.
Udstillingen forener de to kunstneres vidt forskellige udtryk og arbejdsmetoder, som er beslægtet indenfor det abstrakte maleri.
Peter Rune Christiansens billeder er ekspressive og organiske. De er bygget op af et tykt lag materiale, der til tider er kastet på fladen, og de står i stærk kontrast til Simon Lindhardts nøje komponeret maleri, der består af skarpe linjer og rene overflader.
Begge kunstnere arbejder med kroppens tilstedeværelse og fravær på samme tid, og hvor den enes maleri tager fysisk form i sin materialitet, arbejder den anden med form og krop på et metafysisk plan.
Interobjects skal blandt andet forståes som det ”at forbinde” værker, og som det, “at entrere, eller træde ind i et objekt”.
Peter Rune Christiansen (født 1978) er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005.
Simon Lindhardt (født 1982) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2008.
Begge kunstnere bor og arbejder i Berlin.
Udstillingsperiode: 3. marts - 15. april 2018
Åbent: Tors-søn 12-16
Fri entré
Støttet af:
Statens Kunstfond"
Se også
Dialogues Objectified with Colors in an Unsolvable Rubik's Cube - Asger Dybvad Larsen på Gether Contemporary
Kunsten.nu om Det Jyske Kunstakademi 's afgangsudstilling: Seriøs, dedikeret og nørdet
Spor 1: En bog om Asger Dyvad Larsen
Showdown i 11. arrondissement (Marianne versus Muhammed). 13. november 2015 in memoriam.