Journalist Adam Holm forsvarer omskæring på sin Facebookprofil. Dermed er Adam Holm helt på linje med journalist Martin Krasnik (og jurist Jacob Mchangama). Adam Holm skriver:
"Glem den forestående storkonflikt, det urene drikkevand, de blomstrende ghettoer og Mellemøsten, som står i brand. Her gælder det penishumanismens mærkesag: Omskæring. Indrømmet, der er ikke ligefrem logisk for en ateist at forsvare en arkaisk religiøs praksis, som begrundes med en pagt mellem Gud og Abraham og bl.a. involverer 90-årige Sarahs mirakuløse graviditet og fuldt ejerskab over Kanaans land. Suk.
Min indstilling, følelsesfuld og selvmodsigende som den er, handler om, at denne skik – uskik i et flertals øjne – var blevet afskaffet for længst, hvis den var så rædselsvækkende som påstanden lyder. Jeg har skrevet en kommentar herom i dagens Berlingske. Da jeg ikke kan linke, har jeg vedhæftet den neden for. Jeg regner ikke ligefrem med et jublende blomsterfelttog, snarere et stormvejr af hån, spot og latterliggørelse.
Men debatten må tages. Hvorfor? Fordi den dybest set involverer det jødiske samfunds tilstedeværelse her i landet. Og nej, det er ikke Hitler-kortet. Kritik af omskæring er som udgangspunkt hverken antisemitisme eller udtryk for formørkede fantasier om ’jødefri zoner’. Jeg er selv mere vaklende end som så i omskæringsspørgsmålet, men – og det er for mig et væsentligt aber dabei – når hverken kærlige jødiske eller muslimske forældre opfatter omskæringen som et betydeligt problem, hvorfor så kræve et forbud?
Vil omskæringsmodstandere hævde at disse forældre er uskikkede til deres rolle? At de uden omtanke vægter religiøs indoktrinering højere end hensynet til eget afkom? Er det tungest vejende argument imod omskæring medicinsk, etisk, religiøst eller psykologisk? Og hvorfor denne nidkærhed i kampen for ’rettigheder’ til folk, der selv beder om en anden rettighed, nemlig til at fortsætte som hidtil? Vi kan af gode grunde ikke spørge de spæde drenge, men enhver kan jo banke på døren i et jødisk eller muslimsk hushold og spørge til hvilke problemer, der har været efter omskæringen. Jeg tror det bliver en kort snak.
***
Forhudsorkanen tager til i styrke
Forleden sprang jeg op af sofaen. Havde jeg drukket aftenkaffe, havde jeg med garanti fået den i den gale hals. Mens jeg sad og kluklo til »Quizzen« på DR2, hørte jeg pludselig den muntre Signe Molde slå ind på det altid følsomme og ophidsende emne: omskæring.
Det tog ca. halvandet sekund at afkode hendes egen position. Hun finder denne rituelle praksis blandt jøder og muslimer inderligt afskyelig. Man må godt, som hun pædagogisk forklarede, »skære i sin søns drengediller, derimod er der fængsel, hvis du omskærer en pige.« Så langt har hun ret. Og lad det gerne blive ved det. Den på alle måder betydelige forskel mellem de to handlinger er, at den ene er en religiøs befaling - som jeg personligt finder tåbelig - mens den anden, altså bortskæringen af klitoris, er udtryk for en patriarkalsk dominans i visse arabiske og afrikanske stammer. Hensigten er klar: Kvinder må hverken friste eller opnå erotisk nydelse.
Den jødiske omskæring er derimod en bekendelse til et fællesskab. Siden Abrahams tid, og det er stykke tid siden, har denne markering stået som det, vi i dag vil kalde en »markør« for mandlig jødisk identitet. I mange lande er der ingen, som hæver et øjenbryn over denne tradition, men i Island skal parlamentet snart tage stilling til et lovforslag, der som det første i verden vil forbyde drengeomskæring.
Meningsmålinger herhjemme viser, at et overvældende flertal har samme holdning som sagafolket ude i Nordatlanten. Adskillige af Folketingets medlemmer, deriblandt ministre fra det påståede liberale parti Liberal Alliance, synger kraftfuldt med på forbudssangen. Et par læger, f. eks. Morten Frisch og Vibeke Manniche, har også længe slået til lyd for en lovgivning, der skal stoppe »overgrebene«. Manniche vil sågar have de sociale myndigheder involveret. I denne sag behøver man ikke at være meteorolog for at fornemme, i hvilken retning vinden blæser. Modstanderne har påkaldt en orkan.
Som nævnt er omskæring religiøst begrundet. Det er ikke min boldgade. Jeg er ateist, men dog er jeg efterhånden blevet så tilpas moden, at jeg accepterer andre menneskers gudstro. Og det er måske derfor, at jeg trods den modstridende logik holder fast i nødvendigheden af, at troende mennesker selv får lov at forvalte denne skik.
Jamen, siger de kritiske stemmer, der påkalder sig etiske og medicinske argumenter, og bringer FNs Børnekonvention ind i billedet, det er ren og skær lemlæstelse.
Lemlæstelse? Sprogligt er det så sandt, som det er sagt: Lemmet bliver faktisk »læstet«, et gammeldansk udtryk for »skadet«. Den gode nyhed er imidlertid - og her kan skeptikere og forbitrede penishumanister godt finde pennen frem - at denne skade er momentan og ikke forkrøbler den lille dreng.
Græder han under processen? Ja, det har jeg selv set - og hørt. En om muligt endnu bedre nyhed er dog, at »mohelen«, han, der står for den rituelle omskæring, som regel er bistået af en medicinsk fagperson, og at der i stigende grad bliver brugt lokalbedøvelse.
Der er ingen rabbinsk modstand imod at lade jødiske drengebørn nyde godt af lægevidenskabens landvindinger.
Som voksen fremstår man som en krydsning mellem Djenghis Khan og Josef Fritzl, når man forsøger at forsvare dette indgreb, men se sådan på det: Hvis det var så traumatiserende og invaliderende, havde jødiske og muslimske mænd for længst gjort oprør.
Snitterne væk fra mit lem, ville parolen have lydt, endnu før hashtags og virale kampagner havde set dagens lys. Men sådan er det ikke.
Vel vidende at man skal vare sig for private anekdoter, har jeg ikke til dato oplevet kvaler som følge af min egen medicinske omskæring som lille. De rituelt omskårne plejer at sige det samme.
Jeg tvivler på, at Signe Molde og andre omskæringskritikere reelt ved, hvad der finder sted. Synd at fordomme risikerer at blive ophøjet til lov."
Frode Steinicke skriver:
"Omskæring af drengebørn har nøjagtig samme formål som det har med bortskæring af pigerbørns klitoris, Adam (Adam Holm, red.). At forhindre seksuel nydelse/onani. Det lader sig dog ikke gøre ved disse indgreb, da hverken forhud eller klitoris er alene om at skabe denne menneskelige nydelsesleg. Klitorisafskårede piger onanerer ligeså meget som forhudsomskårede drenge gør. De har bare lidt sværere ved at får orgasme end de der har hele deres fysike seksuelle habitus bevaret. Det har de fordi der mangler nogle nerveceller + der mangler noget hud når kønsdelene erigeres, hvilket for manges vedkommende betyder at det strammer og gør voldsomt ondt. Jeg har intet mod muslimer, eller jøder eller andre der af uvidenhed omskærer deres børn, men jeg vil alligevel råde alle der praktisere dette underlige neurotiske ritual til at tænke sig grundig om. Dertil syntes jeg man kan gøre brug af den store verdenslitteratur, blandt andre ved at læse de to jødiske forfattere Primo Levi og Philip Roth. Læs Philip Roths "Portnys Genvordigheder" og Primo Levis "Samtaler og interview 1963-1987". Det er nogle af de bedst skrevne bøger om, hvordan man bør tage et opgør med snærende og fjollede religiøse dogmer og om hvor vigtigt dét er."
*
I en kommentar til Adam Holms opdatering skriver Peder Ahnfeldt-Mollerup:
"Jeg ser som læge ikke problemstillingen med omskæring som noget religiøst ritual, men blot et indgreb, der udføres på børn.
Selvom ritualet nogen gange er religøst begrundet er dette jo langt fra altid tilfældet, da mange børn bliver omskåret af kulturelle årsager. Argumentet med, at der er tale om "bekendelse af et fælleskab", når ritualet udføres af jøder på drengebørn (eller andre) er jo ikke barnets bekendelse, men derimod forældrenes ønske om, at barnet skal mærkes med deres tro.
Jeg er læge og har stor respekt for den menneskelige krop med i dens kompleksitet og funktionalitet. Jeg ser ikke kroppen hos et nyfødt barn som ufuldstændig eller underlødig, men til tider nærmest som noget mirakuløst og vidunderligt. Ingen grund til at ændre kroppen eller dens udseende lægeligt set.
Jeg er ikke tilhænger af, at forældre, samfund eller andre skal påføre skade på andre, og slet ikke børn. Dette uanset, om der er tale om omskræing af drenge eller piger, og der er tale om piercinger uanset om de sidder i ørerne, navlen eller andre steder og heller ikke hvis der er tale om tatoveringer, brændemærker eller andre mystiske indgreb, som man fra tid til anden bliver bekendt med.
Lad folk have ret til at bestemme over deres egen krop og eget liv, og lad dem træffe en beslutning, når der er modne til at træffe de enkelte valg."
Forfatter Hassan Preisler skriver:
"Det er lidt som med en nyhedsdirektør - fx - der beder sine medarbejdere om at være dygtige journalister og siden stækker dem, når de er det: Universets Skaber har konstrueret en kompliceret elastisk anordning, der på perfekt vis kan til- og afdække, og efterfølgende dikterer Han, at vi skal klippe den af. Der er i øvrigt et ret tydeligt budskab i det forlangende, tænker jeg: Min pik ikke er min egen."
John Aasted Halse skriver:
"Det er så begrædeligt, som det kan blive. Religion og etnicitet frem for drenges rettigheder til egen krop. Jo, jo, lad os da bare påføre dem smerte og mulige senere problemer....jammerligt!"
Se også
Frivillige må lade forhuden i videnskabens tjeneste
Norsk medie: Religiøs omskæring sammenlignes med pædofili