Kirstine Aarkrog. (Foto: Pressefoto)
Kirstine Aarkrog viser udstillingen Stagger på OK Corral (Rolighedsvej 9, 1958 Frederiksberg) fra fredag 6. april 2018. Der er fernisering fra klokken 17 til 21. Arrangøren skriver på Facebook:
"Udstillingen 'Stagger' viser syv nye værker af Kirstine Aarkrog.
To skuespillere med røde hoveder og sammenknyttede hænder er hidsigt tilstede. Til åbningen slippes tusinde spyfluer løs. På gulvet er lagt to kugler hvis funktion er at holde et menneske dødt og levende fast under vandet. På væggen hænger et fotografi af en mor der er skraveret over og et af en mand der er visket ud. Man vil kunne se en VR-animeret svane dø. Gry Bagøin har lagt lyd til animationen. I entreen er to par strittende baller monteret.
Kirstine Aarkrog (f.1986) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2013. i 2017 er Aarkrog sammen med udstillingstedet du.al og billedkunstner Louise Rosendal præmieret af Statens Kunstfond for udstillingen 'Saturn'.
NB. Til ferniseringen er der performance klokken 17-19. VR-animationen vil kun blive vist d. 6 og d. 7 april."
Se også
Lutherstadt Wittenberg: Korsfæstelse af en penis / Crucifixion of a penis