Jeg så Abdel Aziz Mahmoud 's program Helvedes Homo - en muslim springer ud i går. Programmet er blevet hypet flere steder - blandt andet på Facebook hos Sabaah (der er en forening, som arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT+-personer (blandt andre homo- og biseksuelle og transkønnede) med minoritetsetnisk baggrund).
Hos Sabaah skrev en Facebookbruger, at hun håbede, at programmet ikke alene ville få flere muslimer til at springe ud som homoseksuelle, men også føre til, at flere muslimer forlod islam. Det fik straks administratoren af Sabaah's Facebookside til at slette kommentaren med henvisning til, at man ikke accepterede "islamofobiske, racistiske og homofobiske" kommentarer på siden.
Mahmoud 's program synes tilsvarende også at handle om, at han ikke bare springer ud, men også søger accept hos sit islamiske bagland. Blandt andet hos en imam som Mahmoud opsøger.
Jeg får derfor lyst til at stille spørgsmålet:
Er det i en islamisk kontekst en mindre "forbrydelse" at være homoseksuel end at være frafalden?
Og hvis det er tilfældet, at frafald er "værre" end homoseksualitet, er der så ikke brug for et langt mere radikalt opgør med islam, end det Abdel Aziz Mahmoud serverer for os?
Imam Kassem Rachid fra Aabenraa. Mere om Kassem Rachid på Uriasposten.
Se også
Imam Mohammad Fouad al-Barazi: Shariadommer og liderbuks
Ytringsfrihedsaktivist nægtet permanent indrejse i Storbritannien efter at have uddelt brochurer med teksten "Allah er bøsse"