Så fik jeg læst første bind af Blekingegadebanden. Jeg gad ikke at læse den i sin tid, da jeg frygtede, at bogen var en slags venstrefløjsapologi. Bortset fra at Peter Øvig Knudsen holder nogen af navnene på medlemmer af KA (Kommunistisk Arbejdskreds), hvorfra Blekingegadebandens medlemmer blev rekrutteret, hemmelige, mens han gerne nævner både navne og adresser på Israel-sympatisører, så kan bogen ikke opfattes som apologi.

Peter Øvig Knudsen beskriver bandens afstumpede forbrydelser klinisk, og det er en god kur mod den opfattelse, at det var idealisme, der drev Blekingegadebandens medlemmer. I stedet for idealisme som drivkraft for bandens medlemmer er der tale om en gruppe personer, der har valgt side. Imod Danmark og til fordel for en palæstinensisk terrororganisation (PFLP), som bandens medlemmer til gengæld sætter alt ind på at støtte.


Var sagen kommet for retten i dag, var bandens medlemmer næppe sluppet med 10 års fængsel, men var med stor sandsynlighed i stedet blevet dømt efter terrorparagraffen. Det er også tvivlsomt om, samfundet efterfølgende havde taget så positivt mod Blekingegadebandens medlemmer efter udstået straf og havde accepteret, at de blandt andet fik ansættelse i Københavns Kommune.

Det er tydeligt, at der ligger et endog meget stort researcharbejde bag bogen. Og det understreger min pointe fra et par dage siden om, at Peter Øvig Knudsen havde været en mere oplagt modtager af Statens Kunstfond 's livsvarige ydelse end Puk Damsgård (der stadig er i begyndelsen af sit virke sammenlignet med Øvig Knudsen).

Bogen anbefales. En enkelt anke er dog, at beskrivelsen af drivkraften i banden - brandmanden Holger Jensen - er underligt overfladisk. Som læser bibringes man ikke rigtig en fornemmelse af, hvordan Holger Jensen af kolleger og flere andre kunne fremstå som verdens flinkeste fyr samtidig med, at han var i stand til at foretage sig stærkt grænseoverskridende ting i forhold til ofrene for Blekingegadebandens forbrydelser. Måske skulle Øvig Knudsen være gået dybere ind i afdækningen af Holger Jensen som karakter ved at opsøge flere kilder med kendskab til Holger Jensen.


Se også
Nepotisme bag Statens Kunstfonds uddeling til Peter Øvig Knudsen?