Journalist Nagieb Khaja efter et møde med tyrkiske grænsevagter. (Foto: Facebook)
Nagieb Khaja skriver følgende på sin Facebook profil:
"Sådan behandler dele af af det tyrkiske grænsepoliti journalister.. og flygtninge..
Jeg krydsede grænsen fra Tyrkiet til Syrien i morges velvidende, at de tyrkiske myndigheder havde lukket grænseovergangen. Der er desværre ingen vej udenom, hvis man som journalist vil dække det nordlige Syrien end at gøre det, som jeg har gjort de seneste to år; at krydse grænsen illegalt. Jeg mener ligesom mange andre journalistkolleger, at vigtigheden af at dække den humanitære katastrofe i Syrien opvejer midlertidige administrative love og regler, som forhindrer os i at skildre, hvad der foregår i den værste aktuelle konflikt i verden.
På vejen ind over grænsen blev jeg opdaget af tre tyrkiske grænsevagter i et køretøj, som skød varselsskud op i luften. Jeg rakte mine hænder i vejret og gik stille og roligt hen i mod dem, mens jeg gentagne gange råbte, at jeg var journalist på flere forskellige sprog. Da den ene betjent nåede hen til mig overdængede han mig med knytnæveslag. Jeg blev overrasket, men gjorde ingen modstand og dækkede mig for ansigtet og gentog, at jeg var journalist. Da den aggressive betjent trak sig væk fra mig, tog jeg mit pressekort frem og viste det frem for at bekræfte min historie. Reaktionen fra to af betjentene var endnu mere vold. De angreb mig og smed mig ned på jorden og trampede og sparkede på mit ansigt og baghoved, mens de bandede af mig.
Da de blev færdige bad de mig om at tage mine rygsække med mig og følge med dem hen til deres køretøj, hvor de gennemrodede min bagage. Imens dukkede et nyt køretøj med to nye betjente op, som i stedet for at skride ind, morede sig over mine knubs med højlydt latter og svinede mig til, selvom jeg også viste dem mit pressekort. Da ransagningen blev færdig, pegede de hen i mod den syriske side af grænsen og bad mig skrubbe derover. I følge tyrkisk procedure skal de i virkeligheden tilbageholde mig, give mig en bøde og i værste fald eskortere mig til lufthavnen og sætte mig på det første fly til dk. Jeg undrer mig over, hvorfor de bare skulle tæske mig for så at lade mig gøre det, som jeg havde sat mig for; at rejse ind i Syrien? Hvorfor standse mig, for derefter at gennembanke mig og så alligevel lade mig rejse ind i Syrien, hvilket ifølge deres regler er ulovligt og i første omgang tilsyneladende motiverede dem til at overfalde mig? Eller også er reglerne blot en undskyldning for en syg voldskultur i det tyrkiske grænsepoliti?
Efterfølgende har jeg herinde i Syrien fået bekræftet af adskillige syrere, at de selv har oplevet eller bevidnet samme omgang, som jeg fik. Det lader til, at nogen tyrkiske grænsebetjente bruger reglerne som en undskyldning til at banke folk efter behag, uagtet om det er flygtninge eller journalister.
Det bekræfter desværre endnu en gang, at journalister i Tyrkiet er et let bytte for politiet og militæret, som alt for ofte får frit spil af myndighederne til at udøve vold uden at frygte for konsekvenser.
Bortset far en lille smule hovedpine efter de mange spark i hovedet, en hævet næse, et par buler i baghovedet og et sæbeøje, har jeg det faktisk ok. Det ser heldigvis voldsommere ud, end det er, og jeg sætter ikke billedet op for at klynke, for det kunne have været værre. Det er blot visuel dokumentation på episoden.
Utroligt at jeg efter 10 års rejser i konfliktområder med bomber, granater og kamphandlinger, ender med at lide mest fysisk overlast hos det tyrkiske politi..
Jeg tager kontakt til de danske myndigheder og Journalistforbundet, når jeg er færdig med mit arbejde i Syrien og vender hjem til dk senere på måneden, i håb om et efterspil, selvom jeg har svært ved at tro på, at jeg kan gøre en forskel. Det er vel det mindste, jeg kan gøre for at forsøge at forhindre, at andre bliver udsat for det samme, eller dét der er værre.."
Læs også Nagieb Khaja fulgte ‘marginaliserede’ Taleban-krigere: “… et møde med almindelige mennesker i krig.”