(Foto: Twitter)
Den forsvarende olympiske mester i kvindernes 78-kilo-klasse i judo - amerikanske Kayla Harrison - har postet et foto på sin Twitterprofil, der indikerer, at hun meget snart får sin længe ventede debut i MMA.
Kayla Harrison var tidligere træningspartner med judokæmperen Ronda Rousey, der efter at have vundet en olympisk bronzemedalje i judo i Beijing i 2008, skiftede til MMA. Roussey havde en ualmindelig succesfuld MMA-karriere og var i en lang årrække mester hos UFC i kvindernes bantamvægtklasse. Roussey var på et tidspunkt et af sportens absolut mest populære navne og trak ofte langt flere seere end sine mandlige kolleger.
Som et kuriosum kan det nævnes, at den pensionerede danske UFC-kæmper Martin Kampmann har taget turen den anden vej. Kampmann blev for nylig gradueret til gult bælte i Svendborg Judo Klub. Martin Kampmann hjælper i dag den tidligere tredobbelte olympiske bryder i græsk-romersk stil - Mark O. Madsen - med at skabe sig en karriere indenfor MMA.
Se også
Depression and obsession don't mix well