Søren Pind i Congo. (Foto: Den Frie blog)
Søren Pind var et stort håb blandt liberale på et tidspunkt, men det fes ud. Siden var der en del fra det islamkritiske segment, der satter deres lid til Søren Pind. Blandt andet på grund af Pinds begejstring for Hells Angels 's Sjakal Manifestet.
Da Søren Pind omsider fik magt til at tage hånd om masseindvandringens følgevirkninger, viste han sig fuldstændig uden evner og vilje. Nu lusker han så af som så mange før ham. At han gør det den 1. maj og dermed stjæler dagsordenen på Arbejdernes Internationale Kampdag er da meget sjovt, men heller ikke mere end det. At han på Twitter efter sin exit knuselskes af typer som Özlem Cekic og multikultipropagandist Paula Larrain (tidligere journalist på DR) siger ligesom det meste.
Se også
Så spillede Søren Pind lige nazi-kortet i kølvandet på omskæringsdebatten i folketinget