Video: Mogens Glistrup fortæller om overfaldet, da Fremskridtspartiet i 1983 holdt 1. maj i Fælledparken.
1. maj 2018 var en skelsættende dag i Fælledparken i København. For første gang, siden Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup i 1983 gjorde forsøget, skulle en højrenational politisk leder holde tale ved et 1. maj-arrangement i parken.
Talen var annonceret til klokken 15, men Stram Kurs ankom til Fælledparken allerede klokken 13 og havde dermed to timer, hvor partiet uforstyrret kunne uddele flyers med Stram Kurs' politik til de fremmødte i Fælledparken.
"Det var naturligvis med vilje, at vi først annoncerede talen til klokken 15, så vi kunne komme tidligt og dele flyers ud. Desuden holdt jeg faktisk også min tale klokken 13, så vi har en fin video af talen ganske uden afbrydelser," fortæller Rasmus Paludan og fortsætter:
"Min tale klokken 15 forløb også forholdsvist roligt, med undtagelse af en enkelt afbrydelse, da en kriminel prøvede at ødelægge eller stjæle vores banner. Efter min tale kom flere borgere hen for at rose talen og tale med mig. Der kom også fire yngre mænd hen til mig og spurgte, hvordan jeg ville have det med, hvis de begyndte at kysse hinanden foran mig. Jeg svarede, at det havde jeg det fint med, for Stram Kurs er tilhænger af, at folk må kysse hinanden, som de vil, på offentlig gade. Når blot man er enige om at kysse hinanden altså."
Der gik imidlertid ikke længe, inden situationen udviklede sig dramatisk, da en større gruppe venstreekstremister forsøgte at angribe de fremmødte fra Stram Kurs. De fire fremmødte fra Stram Kurs måtte beskyttes af anslået 100 kampklædte betjente, og i alt 11 venstreekstremister blev anholdt ved denne og andre episoder i Fælledparken. Den ene venstreekstremist blev anholdt for at være i besiddelse af en kniv.
Se også
I Danmark kan man sige, hvad man vil. Men når det er Rasmus Paludan og Stram Kurs, der vil sige det til 1. maj i Fælledparken, kræver det en massiv tilstedeværelse af politi.