Da Dan Park var i Aalborg i sidste weekend, snakkede vi om hans collager, og han fortalte, at han ikke længere lavede collager med terrorister med mindre, de havde slået mindst fem ihjel eller gjort noget spektakulært. Det kan lyde kynisk, men er først og fremmest et udtryk for, at terror er blevet hverdag.

Terror får os ikke længere til at hæve øjenbrynene. Nu er terrorangreb en del af at bo i en storby, som Londons muslimske borgmester formulerede det på et tidspunkt.

Også medierne har i stor udstrækning mistet interessen for terror, og historier om terror ender nu som notitser eller kommer i nogen tilfælde slet ikke i avisen.

Der er heller ikke den samme interesse på Facebook, og det er måske årsagen til, at jeg har overset det seneste terrorangreb i Holland. Et af den slags knivangreb vi har set mange gange de seneste år. Selvom angrebet ikke krævede dødsofre - der var "kun" tre sårede - er symbolikken i angrebet så markant, at det fortjener opmærksomhed:

"Lørdag fejrede hollænderne deres lands befrielse fra den nazistiske besættelse.

Midt under festlighederne i landets hovedstad Haag trak en mand en kniv og angreb tilfældige forbipasserende med den. Imens råbte han ”Allahu akbar” – ”Allah er størst”."

For et par år tilbage havde sådan et angreb været spektakulært. Nu hører det bare til hverdagens uorden.


Se også
Kurt Westergaard / Michael Drost-Hansen og Dansk Journalistforbund versus Uwe Max Jensen