Jeg følger Moses Hansen på Facebook. Ikke udelukkende grundet interesse for hans farverige privatliv. Men også for at læse hans opdateringer om Israel.
Moses Hansen skriver på sin Facebookprofil om åbningen af den amerikanske ambassade i Jerusalem:
"HAMAS’ SELVMORDSAKTION BLEV EN SUCCES!
Det skriver jeg ikke ironisk. Hamas’ millionærrige ledere sad i deres trygge paladser, mens de sendte terrorister sammen med titusinder af unge, kvinder og børn som kanonføde mod Israels grænse.
Deres plan lykkedes: 53 dræbte og ca. 2.400 sårede - og de fik verdens opmærksomhed.
Men planen mislykkedes og var total fiasko set fra disse to vinkler:
1) De såkaldte “martyrer” var lovet paradis og 62 jomfruer hver. Gud alene dømmer; men det ser snarere ud til, at de er endt i fortabelsens mørke.
2) Dernæst ville Hamas ødelægge festlighederne i forbindelse med åbningen af USA’s ambassade i Jerusalem. Det kunne de ikke. For de fleste israelere var det en kæmpe festdag, at USA som den første nation anerkender Jerusalem som Israels evige hovedstad.
Dagens mest hykleriske citat kommer fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, al Hussein fra Jordan. Han sagde om situationen i Gaza:
“Retten til at leve skal respekteres. De ansvarlige for de sårede og dræbte skal stå til regnskab. Det internationale samfund må handle.”
Hvis Hamas, støttet af Iran, ville respektere jødernes ret til at leve, havde de ikke sendt titusinder som kanonføde mod Israels grænse. Men Hamas VIL dræbe - og opsøger døden for at blive martyrer. Islam er en frygtelig religion.
Det mest rammende citat blev sagt af Israels fjerde Statsminister, Golda Meir. Hun sagde om konflikten mellem jøderne og araberne:
“Vi kan tilgive araberne for at dræbe vore børn. Men vi kan ikke tilgive dem for at tvinge os til at dræbe deres børn. Vi vil først opnå fred med araberne, når de elsker deres børn mere end de hader os.”
Et citat der stadig beskriver konflikten mellem Israel og Hamas, der eskalerer i dag tirsdag, hvor det er arabernes “Vredens Dag”.
Men tillykke til Israel, og USA, med åbningen af USA’s ambassade i Jerusalem. Andre nationer er på vej. Må Danmark være ydmyg og forstående nok til at flytte den danske ambassade til Jerusalem, som har været Israels hovedstad i over tre tusind år - bestemt af Gud - og den beslutning ændres der ikke på."
Se også
Mina Noyan: - Omar El-Hussein er ikke terrorist… Han dræbte en jøde