Sara Omar ville ikke fotograferes med nogen, der havde sat sit kryds til højre for Radikale Venstre

"Torsdag aften med Carsten Thrane til Side Om Side med Sara Omar i Arnold Buscks boghandel.
Havde glædet mig utrolig meget, til at høre Sara Omar fortælle om den kritikerroste Dødevaskeren og om den meget alvorlige kvindeundertrykkelse, som er bogens omdrejningspunkt

Men sådan skulle aftenen ikke blive.
Sara Omar indledte med en moraliserende og drænende enetale om, at kvindeundertrykkelse skam intet har med islam at gøre.
Kvindeundertrykkelse er blot kulturelt betinget.
Islam, måtte vi forstå, er derimod en fredelig og god religion.
Og muslimer er generelt gode og ordentlige samfundsborgere.
Sara Omar skulle tydeligvis ikke være uvenner med voldsparate muslimske ekstremister ligesom Naser Khader.
Men arrangementet blev desværre derefter.
- dræbende ligegyldigt og kedeligt.
Carsten Thrane havde taget i en bog i udstillingsvinduet om tranedans, som tydeligvis fangede hans interesse langt mere end Sara Omar.
Folk kedede sig.

Og det skulle blive langt værre.
For efter at have frikendt islam for kvindeundertrykkelse påbegyndte Sara Omar en formanende og meget trættende advarselstale rettet mod det politiske højre.
Inger Støjberg, måtte vi forstå, er ondskabsfuld.
Og hele højrefløjen og dens uanstændige retorik om muslimer og indvandrere er vores helt store samfundsproblem.

Og så begik jeg en stor fejl.
Jeg rakte fingeren i vejret og spurgte Sara Omar om, ikke hendes budskab om tolerance i Dødevaskeren stod i kraftigt modsætningsforhold til den intolerance, som Sara Omar i kraftige vendinger prædikede mod det politiske højre.
Det skulle jeg ikke have gjort.
For det affødte endnu en lang talestrøm om påstået racisme og uanstændighed hos danskerne.
Og om at kæmpe med Sara Omar.
Ja, “vi” opfordredes skam til at kæmpe med Sara Omar mod højrefløjen
Ak, hvor var det en trist forestilling
Spild af forfattertalent.
Og kedeligt.
Og så manglede aftenens allerpinligste episode endda.

For da det udmattede og moral-belærte publikum stillede sig op for at få signeret Dødevaskeren, så de kunne komme hjem, begik jeg endnu en stor fejl.
Jeg spurgte om, jeg kunne få taget et foto med Sara Omar.
Kunne en så ligegyldig anmodning om et foto virkelig skabe problemer?
Ja, det kunne det i den grad en torsdag aften i Arnold Busck på Købmagergade.
For foran undrende pressefotografer, Arnold Buscks trætte medarbejdere, livvagterne fra PET og et utålmodigt publikum påbegyndte Sara Omar et forhør om mit politiske ståsted.
Sara Omar ville nemlig ikke fotograferes med nogen, der havde sat sit kryds til højre for Radikale Venstre.
Jeg kunne selvfølgelig også bare have forladt boghandelen.
Men foran holdet af ventende mennesker krøb jeg til korset og tilstod, at mit syn på kvindeundertrykkelsen i islam nok snarere hørte hjemme på højrefløjen end på venstrefløjen.
“Tag dog et billede med manden,” blev der råbt et sted fra publikum.
Men nej.
Det ville Sara Omar ikke.
Sara Omar skulle ikke ende på et foto med et “højrefløjs-svin”.

Herpå udbrød højlydte skænderier om, hvorvidt det var tolerant eller intolerant ikke at ville lade sig fotografere med “forkerte” mennesker.
De søde damer fra Arnold Busck og livvagterne fra PET fandt venlige smil frem.
Men aftenen blev nok ikke, som de havde forestillet sig.
Og så gik Carsten Thrane og jeg.
Vi orkede ikke mere.
Vi fik næppe mange plusser i Sara Omars bog.
Men det gør nu heller ikke så meget."

*

Sara Omar har i øvrigt slettet mig som Facebookven efter, at jeg har delt LT's statusopdatering.







Morten Ravn fra Dansk Røde Kors skriver på Sara Omar 's Facebookprofil:


"Kære Sara,

Vi mødets for første gang IRL i torsdags til debatarrangementet i Arnold Busck.

Det var dejligt endelig at høre din stærke stemme og alt hvad du havde at fortælle.

Du talte til mit hjerte med en power som få. Tårerne trillede når du læste op - men i særlig grad da du fortalte om dit eget liv dine selvmordsforsøg og englen der fik dig til at se vejen frem. Undskyld nu triller de igen.

Du talte sagte når du blev spurgt af intervieweren - men da jeg som den første spurgte om at sætte lidt flere ord på hvad der var sket i de første måneder efter udgivelsen da forskellige søgte at bruge dig til deres egne formål da kunne jeg mærke dig stærkt og tydeligt helt ned på den sidste række. Ja var nærmest ved at blive blæst omkuld. Af varme indignation vrede og kærlighed. Der er ingen tvivl i dit sind om hvem det er du kæmper for. Skulle det have forbigået nogens opmærksomhed lader du ingen andre (mis)bruge dig din bog og din kamp. Om end mange har forsøgt. Du står ikke som bannerfører imod hverken islam som er din religion den mellemøstlige kultur eller en udstilling af dem der måtte være kommet her som flygtninge eller immigranter. Nej du vil respekt for pigeliv kvindeliv i Danmark i Norden i verden.

Du gør mig stolt af det Danmark der stadig er tilbage. Du er har ved den du er din bog og det du gør gennemhullet fortællingen om at ikke-vestlige immigranter og flygtninge er en underskudsforretning for Danmark.

Hvor mange vestlige immigranter har solgt så mange bøger på så kort tid. Hvor mange har fået så mange priser som netop dig? Lad os da bare tage indfødte danskere med. Hvor mange. Selv blandt fantastiske forfattere - hvor mange.

Ingen.

Værdien af dit bidrag til Danmark og til verden kan slet ikke prissættes. Værdien for de piger og kvinder du du giver en stemme er uvurderlig. Ligeså for de mænd der en dag får læst din bog og som selv lever midt i voldskultur - vil værdien være uvurderlig. Skånes blot en enkelt pige fra det du har måttet opleve - kan værdien her af på ingen måde ikke opgøres i penge. Lægges hertil de som gennem din bog og dig får indsigt i forhold der er dem fremmede - om de så er indfødte immigranter eller flygtninge - betydningen er igen uvurderlig.

Det blev nævnt af værten af piger og kvinder som har været udsat for den tort du i din bog beskriver er svage og har brug for beskyttelse. Selvfølgelig har hun ret om end du modbeviser det til fuldkommenhed. Har sjældent mødt et stærkere menneske end dig. Heldigvis er langt fra alle mænd omkring i verden som faderen i din roman. De fleste elsker og respekterer deres døtre. Mange står ikke i vejen for at de tager teten om end ikke altid frivilligt. De heldige lærer at stærke succesfulde døtre er så langt bedre end havde de været underkuede.

Dagens Danmark er præget af stærke unge kvinder - en hel række af anden etnisk herkomst. Kunne selv nævne 20-30 stykker der allerede er trådt i karakter og som dig brænder igennem på hver deres måde i vores Danmark. De modbeviser som du historien om at etniske tilkommere fra ikke vestlige lande koster Danmark. Værdien af deres indsats gøren og laden kan som din ej heller prissættes. Om en lige så uvurderlig. Netop fordi dets vigtigste bidrag er den gnist de tænder i pige sind ja for ikke at nævne alle os andre der også rammes inspireres og får et bedre liv.

Håber at du har det godt. Ved at det må være nærmest uendelig svært at leve under konstant beskyttelse. Du har min dybeste respekt. Som menneske person og i kraft af det du formår at gøre.

Du er et af de mennesker der gør at livet har mening.

Du og din kamp - er en af de aller dybeste sorteste mest smertefulde kampe at føre og i det du bekæmper. Den kamp er også en af de vigtigste. Din kamp bliver naturnødvendigt min kamp"