Rene Fredensborgs interviewprogram Syvkabalen (med Uwe Max Jensen som gæst) gengivet i perlepladeteknik af gadekunstneren PVC. Motivet blev sat op ved busstoppestedet foran Radio24syv.
Opsummering. Flere kilder fortæller en nogenlunde samstemmende historie om René Fredensborg 's fyring. Radio24syv 's journalister fløj til Bornholm for at deltage i Folkemødet, mens to menige ansatte kørte en bil til Bornholm via Sverige med journalisternes bagage.
Fredensborg bad de ansatte om at tage en six pack med øl med til Bornholm. I den havde Fredensborg pakket hash (og ifølge nogen kilder også andre stoffer). De to menige ansatte fra Radio24syv undrede sig over, at Fredensborg skulle have fragtet øl til Bornholm, da han jo bare kunne købe øl derovre, og de fandt så ud af, at emballagen indeholdt mere end øl. Enten fordi Fredensborg fortalte dem det, eller fordi de undersøgte pakken (det står ikke klart).
Transporten af stofferne forløb uden problemer. Men da Radio24syv's journalister skulle tilbage til København, henvendte Fredensborg sig igen til de to menige ansatte, der skulle køre bilen hjem. Denne gang for at få dem til at transportere hans overskydende hash tilbage til Danmark.
Det blev de to menige ansatte stærkt pikerede over, og de afviste Fredensborgs transportønske, og de henvendte sig bagefter til radioens ledelse, hvorefter Jørgen Ramskov fyrede Fredensborg.
(Historien skal tages med forbehold, da ingen kilder ønsker at bekræfte hændelsesforløbet offentligt. Fredensborg er underlagt en tavshedsklausul i forbindelse med fyringen fra Radio24syv og kan derfor ikke udtale sig.)
Se også
Hashen blev hans skæbne
Rene Fredensborg er blevet fyret fra Radio24syv