Quantcast
Channel: Ballet Magnifique
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Bullshit - fortællingen om en familie

$
0
0


Så fik jeg læst Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen 's bog om Bullshit, der indbragte parret (de to journalister danner i øvrigt også par privat) Cavlingprisen 2017. Det affødte en del diskussion, da nogen mente, at det var underligt at give prisen til forfatterne til en bog, der afdækker 30-40 år gamle begivenheder, der for en stor dels vedkommende er blevet afdækket i både pressen og andre bøger. Det er jeg på sin vis enig i. Det virker lidt som om, at Cavling-komiteen har grebet muligheden for at give Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen en pris, som de lige så godt kunne have fået for deres daglige journalistik på henholdvis Politiken og DR2 fremfor bogen om Bullshit.

Bogen minder lidt om Peter Øvig Knudsen 's bøger, men den synes at være mindre tung metodisk, selvom den angiveligt skulle basere sig på interview med op mod 100 kilder. Der synes heller ikke at være de helt store afsløringer i bogen. Desuden kaldes Bullshit-rockeren Peter Espensen konsekvent for Peter Panik. Som jeg husker det, fik Peter Espensen først navnet Peter Panik efter at have skudt en Morticians MC rocker i nødværge ("panik"). Den detalje kunne man godt have haft med i bogen, og man bliver lidt i tvivl om, hvor dybt researchen faktisk stikker. Ydermere bliver citater genbrugt flere steder i bogen, hvilket virker voldsomt irriterende.

Når det er sagt, er bogen elementært spændende (selvom man jo kender handlingen og slutningen på konfrontationen mellem Bullshit og Hells Angels). Og bogen har også den kvalitet, at den punkterer myten om en rockerkrig mellem HA og Bullshit. Der var i stedet tale om en udrensning af Bullshit i en asymmetrisk krig, hvor HA var Bullshit overlegne på alle punkter - organisatorisk, strategisk og hvad angik voldsparathed med mere. Som det fortælles i bogen kostede krigen otte Bullshit-rockere livet, mens ikke et eneste medlem af Hells Angels blev dræbt. Det eneste dødsoffer på Hells Angels-fløjen var Michael Nicolaj Nielsen (kaldet Hindholm) fra HA-støttegruppen Morticians MC, der blev skudt foran restauranten Rio Bravo af Peter Panik. Desuden kostede rockerkrigen en tilfældig christianit livet. Han blev ramt af et skud, da Bullshit-præsidenten Høvding blev likvideret på Nemoland.

I januar 1987 skød og dræbte Peter Panik en mand i Bullshit's klubhus. Liget blev senere støbt ind i beton under gulvet i Bullshit's motorcykelværksted i Multimediehuset på Christiania. For de tilbageværende medlemmer af Bullshit blev mordet og politiets opklaring af det angiveligt dråben, der fik bægeret til at flyde over, og i 1988 blev Bullshit opløst.

Bogen anbefales. Især hvis man er interesseret i emnet.


Se også
Teach me real love: Kristian von Hornsleth versus Camilla Stockmann


Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine